
Af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer · Den Glade Mund
Sidst revideret af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer - maj 2026.
Hos Den Glade Mund er vi passionerede omkring din mundsundhed, og vi ved, at huller i tænderne er en af de mest udbredte tandsygdomme — og en af de nemmeste at forebygge, hvis man kender de rigtige principper.
Vores mission er at give dig den nødvendige faglige viden, og adgang til de rette produkter, som gør dig i stand til at undgå huller i tænderne fremover, og derved bevare dine tænder så intakte som muligt resten af livet.
Det er faktisk så enkelt. Før der kan opstå caries, skal tre ting være til stede på én gang:
Plak
Sukker
Tid
Det er faktisk så enkelt. Før der kan opstå caries i en tand, skal der være tre ting til stede: plak, sukker (let fermenterbare kulhydrater) og tid nok. Fjerner man bare én af de tre ting, sker der ingen cariesproces.
Vi kan ikke undgå alle former for sukker, da de findes i mange føde- og drikkevarer. Men fjerner man plakken hver dag, slår man to fluer med et smæk — for så har den syre, bakterierne omdanner sukker til, ikke tid nok til at angribe tænderne.
Det er tilmed så smart, at vores spyt mætter tænderne med de mistede mineraler igen, så snart plakken er væk. Kunsten er at ikke tabe flere mineraler fra tænderne, end spyttet kan nå at fylde tilbage igen — for det er først når balancen tipper, at der opstår caries.
Fjerner du al plakken én gang om dagen, kan der ganske enkelt ikke gå hul i dine tænder.

Spyt er meget mere end bare fugt i munden. Det er mundens vigtigste forsvarssystem mod caries:
Neutraliserer syre
Spyttet neutraliserer den syre, bakterierne producerer, og bringer mundmiljøet tilbage i neutral pH værdi.
Remineraliserer emaljen
Spyttet er mættet med kalk (calcium og fosfat), som konstant genopbygger emaljen, og gør den mere modstandsdygtig.
Skyller bakterier og madrester væk
Spyttets naturlige skylleeffekt holder bakteriemængden nede, og giver syren dårligere betingelser for at virke.
Beskytter slimhinderne
Et sundt spytlag beskytter hele mundhulen mod tørhed og irritation.
Mundtørhed er tændernes værste fjende.
Mange mennesker, der døjer med tilbagevendende huller, har i virkeligheden et problem med nedsat spytproduktion — også den milde form, hyposalivation, som mange har uden at vide det.
Læs mere på vores rådgivningsside om mundtørhed →
Bakterier og plak
Din mund er fyldt med bakterier — og det er helt normalt. Men når disse bakterier danner plak på tænderne, omdanner de sukker til syre, der afkalker emaljen. Jo tykkere og ældre plakken er, jo mere aggressiv er syreproduktionen.
Sukkertiden
Det afgørende er ikke, hvor meget sukker du indtager i løbet af dagen — men sukkertiden: den samlede tid, hvor man har sukker i munden. Hyppige småmåltider, bolsjer eller nippende af sodavand, giver bakterierne konstant brændstof til syreproduktionen. Lange pauser giver derimod spyttet tid til at neutralisere syren og genopbygge emaljen.
Dårlig mundhygiejne
Hvis plakken ikke fjernes effektivt hver dag, får bakterierne lov til at sidde uforstyrret på tænderne. Den efterhånden tykkere plak fungerer som en madpakke og et skjulested for bakterierne — og giver syren fred og ro til at nedbryde emaljen.
Nedsat spytproduktion
Spyt skyller madrester væk, neutraliserer syre og leverer vigtige mineraler tilbage til emaljen. Oplever du mundtørhed — fx på grund af medicin eller sygdom — øges risikoen for huller markant.
Tandens anatomi
Nogle tænder har dybere furer på tyggefladerne, hvor bakterier lettere kan sætte sig fast og er svære at nå med tandbørsten. Medfødte defekter i emaljen kan også gøre den mindre modstandsdygtig over for syreangreb.

Når der laves en fyldning, fjernes ikke kun caries — men også en lille mængde sundt tandvæv. Overgangen mellem tand og fyldning kan være vanskelig at holde ren, og med tiden kan der opstå sekundær caries. Hvis en fyldning skal udskiftes, bores der igen.
Husk
En fyldning fjerner ikke årsagen — det er kun dig selv, der kan gøre det. En tand uden fyldninger kan holde resten af livet, hvis du passer godt på den.
I de allertigste stadier — når caries kun befinder sig i den yderste del af emaljen — kan udviklingen faktisk vendes med forbedret mundhygiejne og fluorid. Regelmæssige tjek hos din tandplejer er afgørende for at fange det tidligt.
I de tidligste stadier — når cariesprocessen endnu kun befinder sig i den yderste del af emaljen — kan den faktisk vendes ved hjælp af forbedret mundhygiejne og fluorid. Spyttet genopbygger den skadede emalje, og hullet kan lukke sig igen.
Når caries er nået ind til dentinen, er det ikke muligt at vende udviklingen med hjemmepleje alene. Jo tidligere man opdager og handler, jo bedre. Regelmæssige tjek hos din tandplejer er afgørende for at fange begyndende huller, inden de kræver behandling.
En god tandbørste er udgangspunktet. En elektrisk tandbørste fjerner op til dobbelt så meget plak som en manuel tandbørste — og plak er en af de primære kilder til dårlig ånde.
En sonisk el-tandbørste med ultrabløde børstehår og avanceret sonisk teknologi, der løsner plak effektivt langs tandkødsranden og i de svært tilgængelige steder. Leveres med et solo-børstehoved, der er ideelt til at nå de sværest tilgængelige steder. Liselottes foretrukne el-tandbørste til dem, der er cariesaktive eller har særlige problemsteder.
Curaprox 5460 har 5.460 ultrabløde CUREN-børstehår, der når ind i sprækker og langs tandkødskanten uden at irritere. Den er særligt velegnet til dig med ømt tandkød eller følsomme slimhinder — og giver en grundig rensning på trods af det bløde design.
GUM ActiVital er en SLS-fri tandpasta, der kombinerer koenzym Q10 og granatæbleekstrakt — kraftfulde antioxidanter — med ingefær og bisabolol (kamille), der aktivt plejer og styrker tandkødet og slimhinderne. Den patenterede PlakClear-teknologi binder til plakbakterier og forhindrer dem i at hæfte sig fast på tanden. Indeholder fluor (1450 ppm) og isomalt. Fri for alkohol og sulfater. Et godt dagligt valg til dig, der ønsker en tandpasta, der arbejder på alle fronter.
GUM ActiVital mundskyllen kombinerer coenzym Q10 og granatæbleekstrakt som antioxidanter med den innovative ingrediens LAE (Ethyl Lauroyl Arginat), der lægger en beskyttende barriere på tandoverfladen og forhindrer bakterier i at hæfte sig fast. Indeholder fluor og isomalt, der fremmer remineralisering af emaljen. Alkoholfri, paraben-fri og skånsom mod slimhinderne. Et godt supplement til den daglige tandbørstning — særligt til dig, der ønsker en ekstra beskyttelse mod plak og caries.
En naturlig, vegansk mundskyl udviklet af svenske tandlæger. Fri for alkohol, SLS og parabener. Indeholder gojibær-, grøn te- og panax ginseng-ekstrakter samt aloe vera, der er antiinflammatoriske og styrker mundens naturlige immunforsvar. Indeholder fluor til forebyggelse af huller. Et bæredygtigt valg til daglig brug, og med hvert køb støtter du Humble Smile Foundation, der hjælper børn i nød med tandpleje i 37 lande.
Den mest optimale måde at rengøre mellemrummene på er at børste dem — præcis som tandbørsten børster de andre flader. Mellemrumsbørster er designet til dette formål, og fås i mange størrelser. Den rigtige størrelse er den, som giver lidt modstand i mellemrummet, for så har børstehårene kontakt med begge tænder og tandkødsranden. Start med en mix-pakke for at finde den rigtige størrelse.
Curaprox CPS børsterne har en fleksibel stålwire betrukket med CUREN-fibre, der er ultrabløde og skånsomme mod tandkødet. Mix-pakken giver dig mulighed for at afprøve de mest almindelige størrelser. Et godt valg til dig med ømt tandkød eller implantat.
Ekulf pH mellemrumsbørster er et svensk produkt med god kvalitet, og en ergonomisk vinkling der gør dem nemme at bruge — særligt mellem de bagerste tænder. Mixed pack giver dig et godt udvalg af størrelser at starte med.
Tandtråd er særligt velegnet i tætte mellemrum, hvor der ikke er plads til en mellemrumsbørste. Brug den dagligt for at fjerne den plak, der ellers nedbrydes og forårsager huller.
Floss picks er tandtråd monteret på en lille holder, hvilket gør dem særligt nemme at bruge — specielt i de bagerste tænder. Et godt valg til dig der synes traditionel tandtråd er besværlig, eller til børn der er ved at lære det.
En flosser med både tandtråd og tandstik, der er belagt med bukkehornsfrøekstrakt og fluor. Bukkehornsfrøekstrakten frigives direkte i mellemrummene under brug, og har en dokumenteret antiinflammatorisk effekt — tandtråden renser altså ikke blot mekanisk, men forebygger også aktivt. Uden PFAS/PTFE.
Plak tabletter — også kaldet sladrepiller — farver den plak, der sidder tilbage på tænderne efter tandbørstning. Det viser dig præcist, hvor du ikke børster godt nok, så du kan rette ind. Brug dem regelmæssigt — i starten gerne ugentligt, og efterhånden sjældnere, når din mundhygiejne er optimeret.
Kontakt din tandplejer, hvis du oplever:
⚠ Følsomhed over for varmt, koldt eller sødt
⚠ Smerter ved tygning
⚠ Synlige mørke pletter eller fordybninger
⚠ Vedvarende dårlig ånde eller ubehagelig smag
Hos Den Glade Mund tilbyder Liselotte gratis rådgivning — ring på 61 76 15 50 eller skriv til lotte@denglademund.dk

Der er ingen forskel. Caries er det faglige udtryk for huller i tænderne. Det beskriver den samme tandsygdom, hvor tandens emalje og/eller dentin nedbrydes af syre produceret af bakterier i munden.
Ubehandlede huller vil gradvist blive større og dybere. De kan føre til intense smerter, betændelse i tandnerven (pulpitis), abscess (tandbyld), og i alvorlige tilfælde kan tanden ikke reddes og skal trækkes ud. En infektion kan også sprede sig til omkringliggende væv, og have generelle helbredsmæssige konsekvenser.
Ja, absolut. Børn kan få huller i både mælketænderne og de blivende tænder. Mælketænder er endda mere sårbare, da emaljen er tyndere. God mundhygiejne og sunde kostvaner er lige så vigtige for børn som for voksne.
Tænder der sidder tæt bliver også belagt med plak, hvis de ikke rengøres dagligt — plak har kun brug for en minimal tykkelse for at forårsage caries. Tandtråd er velegnet til mellemrum, hvor der ikke er plads til en mellemrumsbørste.
Den hyppigste årsag er, at mellemrummene ikke renses dagligt — og at plak tabletter ikke bruges til at kontrollere, om der er steder du overser. Nedsat spytproduktion kan også være en medvirkende årsag, som mange ikke er klar over. Overvej at lade din tandplejer foretage en spyttest.
Sukkertid er den samlede tid, hvor du har sukker i munden i løbet af en dag. Det afgørende er ikke, hvor meget sukker du spiser — men hvor hyppigt. Mange korte sukkerepisoder giver bakterierne konstant brændstof, mens lange pauser giver spyttet tid til at genopbygge emaljen. Undgå at nippe af sodavand eller småspise slik i løbet af dagen.
Usikker på hvad du har brug for?
Liselotte giver gratis og personlig rådgivning — både før og efter køb.