
Af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer · Den Glade Mund
Mundtørhed er et udbredt problem, som mange lever med uden at vide, at der findes effektive løsninger. Det er ikke blot ubehageligt — det kan på sigt påvirke din tandsundhed negativt. Her gennemgår jeg årsagerne, symptomerne og de produkter, der efter min faglige erfaring virker bedst.

Mundtørhed — også kaldet xerostomi — opstår, når spytkirtlerne ikke producerer tilstrækkeligt med spyt. Spyttet spiller en afgørende rolle i mundens sundhed: det neutraliserer syre, skyller bakterier væk, hjælper med at tygge og synke, og beskytter tænderne mod huller.
Når spytmængden falder, opstår der en ubalance i mundmiljøet, som kan give ubehag og i længden øge risikoen for tandsten, huller og tandkødsproblemer.
Spyt er meget mere end bare fugt i munden. Det er en af kroppens mest undervurderede forsvarssystemer — og det er først når det svigter, at man for alvor forstår hvor vigtig en rolle det spiller.
Neutraliserer syre
Hver gang vi spiser eller drikker noget syrligt eller sukkerholdigt, dannes der syre i munden, som kan angribe tændernes emalje. Spyttet neutraliserer denne syre og bringer mundmiljøet tilbage i balance — normalt inden for 30-60 minutter. Ved mundtørhed tager det langt længere tid, eller det sker slet ikke.
Holder emaljen overmættet med kalk
Sundt spyt er mættet med kalk (calcium og fosfat), som konstant genopbygger emaljen og gør den mere modstandsdygtig over for syreangreb.
Det er kroppens egen naturlige remineralisering — og den fungerer ikke optimalt, når spyttet er utilstrækkeligt.
Antibakteriel effekt
Spyttet indeholder enzymer og proteiner som lysozym og lactoferrin, der hæmmer skadelige bakterier i munden.
Uden tilstrækkeligt spyt får bakterierne optimale vækstbetingelser, og plak dannes hurtigere.
Hjælper med at synke og fordøje
Spyttet starter fordøjelsen allerede i munden via enzymet amylase, og det gør det nemmere at synke maden.
Ved mundtørhed kan selv et glas vand til et tørt måltid ikke erstatte spyttets glidende og fordøjende effekt.
Beskytter slimhinderne
Et sundt lag spyt beskytter mundhulen, tungen og kinderne mod mekanisk irritation og udtørring.
Tørre slimhinder er mere skrøbelige, bliver nemmere sårbare og er langsommere til at hele.
Selv mild mundtørhed kan skade
Det er vigtigt at vide, at man godt kan have en klinisk nedsat spytproduktion — kaldet hyposalivation — uden at mærke noget særligt. Denne milde og umærkelige form for mundtørhed påvirker alligevel mundens sundhed negativt over tid, og øger risikoen for huller og tandkødsproblemer. Din tandplejer kan foretage en spyttest, der afslører om du er ramt.

Oplever du flere af disse symptomer regelmæssigt, er det sandsynligt at du har mundtørhed — og det er en god idé at handle på det.
Medicin
Den hyppigste årsag — læs mere om det i afsnittet nedenfor.
Sygdomme
Diabetes, Sjögrens syndrom og autoimmune lidelser påvirker spytkirtlerne direkte.
Strålebehandling
Mod hoved og hals kan permanent beskadige spytkirtlerne.
Overgangsalder
Hormonelle forandringer, som hos mange kvinder medfører mundtørhed.
Mundånding
Særligt om natten — udtørrer mundhulen og forstærker symptomerne.
Koffein og alkohol
Hæmmer spytproduktionen og forværrer mundtørhed.
Medicin er den absolut hyppigste årsag til mundtørhed. Over 400 forskellige lægemidler kan reducere spytproduktionen — og faktisk er de typer medicin der sælges flest af, netop i den gruppe, som har mundtørhed som hyppig bivirkning.

Tager du én eller flere af disse typer medicin og oplever mundtørhed, er det en god idé at tale med din læge om mulighederne. I mange tilfælde kan dosis justeres, eller der kan skiftes til et præparat med færre mundtørhedsgivende bivirkninger. Samtidig anbefaler jeg at bruge de rette mundplejeprodukter til at lindre og beskytte.
Kilde: pro.medicin.dk / Medicin.dk / Lægemiddelkataloget
Mange oplever at mundtørheden er værst om natten og om morgenen. Det skyldes at spytproduktionen naturligt falder når vi sover — og hvis man oven i købet har tendens til at sove med åben mund, forstærkes udtørringen yderligere.
Natlig mundtørhed kan give:
Hvad hjælper mod mundtørhed om natten?
Det mest effektive er en kombination af en fugtgivende gel påført inden sengetid og evt. en spray på natbordet til brug hvis du vågner. Derudover kan næseplastre hjælpe hvis du har tendens til mundånding. Undgå alkohol og koffein om aftenen, da begge hæmmer spytproduktionen yderligere.
Mundtørhed er særligt udbredt blandt ældre — og det er ikke tilfældigt. Med alderen falder spytkirtlernes kapacitet naturligt, og mange ældre tager samtidig flere former for medicin, der yderligere reducerer spytproduktionen.
Hos ældre kan mundtørhed føre til:

Hos ældre anbefaler jeg særligt produkter uden smag og parfume, da slimhinderne ofte er mere følsomme. TePe's gel og tandpasta uden smag er et godt udgangspunkt. Sugetabletter er ligeledes velegnede, da de er nemme at bruge og stimulerer den resterende spytproduktion effektivt.
Der findes ingen universalløsning på mundtørhed, fordi behovet varierer fra person til person. Her er min faglige guide til hvilke produkttyper der passer til hvornår.
Gel og spray er mine foretrukne anbefalinger til mundtørhed om natten. En fugtgivende gel påføres direkte på slimhinderne inden sengetid og giver en langvarig beskyttende effekt. En spray er ideel at have på natbordet eller i tasken, til hurtig lindring når behovet opstår.
GUM Hydral gel giver øjeblikkelig og langvarig lindring, ved at danne et beskyttende lag på slimhinderne. Den indeholder hyaluronsyre og betain, som effektivt fastholder fugt, og har en helende effekt på udsatte slimhinder. Jeg anbefaler den særligt til dig der vågner med tør og klæbende mund — påfør den inden du går i seng.
TePe's mundgel er et godt valg til dig der er følsom over for smag, eller har ømme slimhinder. Den er uden smag og parfume, danner et beskyttende lag og er skånsom nok til brug flere gange dagligt. Særligt velegnet til ældre, og til dem der er i medicinsk behandling.
En mild mundskyl er et godt supplement til den daglige tandplejerutine. Vælg altid en mundskyl uden alkohol — alkohol udtørrer slimhinderne og forværrer mundtørheden. De mundskyl jeg anbefaler herunder er alle uden alkohol, og med ingredienser der aktivt modvirker plakken.
Denne mundskyl indeholder klorhexidin i lav koncentration, som effektivt hæmmer bakterievækst, uden at være for aggressivt til daglig brug. Det er et godt valg til dig der både har mundtørhed og et ømt tandkød, da den beskytter begge dele.
Perio Plus+ Zero er en mundskyl med Citrox og naturlig bioflavonoid, som har antibakterielle egenskaber — uden alkohol og klorhexidin. Det er mit valg til dig, som har meget sarte slimhinder.
Sugetabletter mod mundtørhed stimulerer spytproduktionen, og er diskrete at bruge i hverdagen — på arbejdet, i bilen eller i sociale situationer. De er også velegnede, hvis din mundtørhed er medicinrelateret, da de hjælper kroppen med at aktivere de spytkirtler der stadig fungerer.
HAp+ sugetabletterne indeholder naturidentisk L-vinsyre og hydroxyapatit, som både stimulerer spytproduktionen og remineraliserer tændernes overflade.
Det gør dem særligt værdifulde til dig med mundtørhed, da de lindrer og beskytter tænderne på samme tid. Jordbær & rabarber-smagen er mild og frugtig — et populært valg.
ProlacSan indeholder mælkesyrebakterier, som understøtter en sund mundflora og modvirker dårlig ånde — et hyppigt følgeproblem ved mundtørhed. Mint-smagen giver frisk ånde og tabletterne er sukkerfri. Et godt valg til dig der både har mundtørhed og dårlig ånde.
Samme effektive formel som jordbær-varianten med hydroxyapatit og L-vinsyre — her i en mild citronsmag. Et godt alternativ til dig der foretrækker en mere frisk og syrlig smag. HAp+ øger spytproduktionen til det maksimale, med en patenteret formel, som er baseret på 15 års forskning.
Mundtørhed øger risikoen for huller og tandkødsbetændelse, fordi spyttets beskyttende effekt er reduceret. Derfor anbefaler jeg at bruge en tandpasta, der er særlig gavnlig ved mundtørhed — både med fluor og ingredienser der beskytter tænderne, og lindrer slimhinderne på samme tid.
GUM Hydral tandpasta er udviklet specifikt til mundtørhed, og indeholder fugtgivende ingredienser samt fluor til beskyttelse af tænderne. Den er uden SLS, hvilket gør den skånsom og behagelig for tørre slimhinder. Mit første valg til dig der primært søger en mild, daglig tandpasta.
TePe Pure er fri for smag, parfume og SLS — og er dermed mit klare valg til dig med meget ømme eller irriterede slimhinder. Den renser effektivt og indeholder fluor, men belaster ikke slimhinderne unødigt. Særligt velegnet til ældre.
Denne tandpasta kombinerer klorhexidin, citrox, fluorid og hyaluronsyre — en af de mest komplette løsninger til dig med både mundtørhed og tandkødsproblemer. Hyaluronsyren virker cellegenererende (helende) på slimhinderne, mens klorhexidinen modvirker dannelsen af plak.
Vil du have det hele samlet?
Er du i tvivl om hvor du skal starte, eller vil du gerne prøve en kombination af produkter, har vi samlet de mest effektive produkter mod mundtørhed i én pakke.

Den mest effektive løsning er at påføre en fugtgivende gel på slimhinderne inden sengetid. Kombiner det med en spray på natbordet til hurtig lindring hvis du vågner. Undgå alkohol og koffein om aftenen, og overvej næseplastre hvis du sover med åben mund.
Ja — medicin er faktisk den hyppigste årsag til mundtørhed. Der findes over 400 lægemidler som kan reducere spytproduktionen, herunder antidepressive, antihistaminer, ADHD-medicin og blæremedicin. Tal med din læge hvis du mistænker din medicin — og brug de rette mundplejeprodukter til at lindre i mellemtiden.
Gel giver en mere langvarig effekt, og er bedst egnet til brug inden sengetid. Spray virker hurtigt og er praktisk til brug i løbet af dagen eller natten. Mange med mundtørhed bruger begge — gel om natten og spray i dagtimerne.
Ja! Men der er stor forskel på dem. HAp+ er de allerbedste og mest sikre. De giver op til 20 gange mere spyt, og holder emaljen overmættet med kalk, så syreskader undgås.
Det anbefaler jeg. En tandpasta udviklet til mundtørhed indeholder fugtgivende ingredienser og fluor, som kompenserer for den reducerede beskyttelse fra spyttet. Undgå tandpastaer med SLS (natriumlaurylsulfat), da det kan irritere tørre slimhinder.
Kontakt din tandlæge eller tandplejer hvis du har haft mundtørhed i mere end et par uger, dine tænder er begyndt at få huller uden klar årsag, eller du har svært ved at synke eller tale normalt. Hos Den Glade Mund tilbyder vi gratis rådgivning — både før og efter dit køb.
Usikker på hvad du har brug for?
Liselotte giver gratis og personlig rådgivning — både før og efter køb.