Tandkødsbetændelse (90 varer)

Tilføjer til indkøbskurvenVaren blev lagt i indkøbskurven.
Indlæser
Perio Plus Balance Mundskyl CHX 0,05% + Citrox + Fluorid 200 ml.
Perio Plus Support CHX 0,09% Tandpasta +Citrox+Fluorid+HA 75 ml.
Philips Sonicare børstehoveder W2
ProlacSan® sugetabletter 30 stk. - Jordbær smag
ProlacSan® sugetabletter 30 stk. - Mint smag
Tepe Mellemrumsbørste Original 0,4 mm rosa 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørste Original 0,45 mm orange 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørste Original 0,5 mm rød 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørste Original 0,6 mm blå 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørste Original 0,7 mm gul 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørste Original 1,3 mm grå 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørste Original mix 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørster Original 0,8 mm grøn 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørster Original 1,1 mm lilla 8 stk.
Tepe Mellemrumsbørster Original 1,5 mm sort 8 stk.
TePe® EasyFit mellemrumsbørste M/L - 6 stk.
TePe® EasyFit mellemrumsbørste S/M - 6 stk.
MiljøMiljø
The Humble Floss Picks - Dobb. Tråd - 50 stk.

Læs mere om vores tandplejer her

Tandkødsbetændelse — symptomer, årsager og effektiv behandling

Tandkødsbetændelse, også kendt som gingivitis, er en af de mest udbredte mundsygdomme og kan ramme alle aldersgrupper. Den opstår når bakterier i plak irriterer tandkødsranden og starter en betændelsesreaktion — og viser sig ved rødt, hævet eller blødende tandkød, typisk ved tandbørstning eller brug af tandtråd eller mellemrumsbørster.

Heldigvis er tandkødsbetændelse ofte nem at behandle og forebygge, med den rette viden og de rigtige produkter. Selv hvis man har en kronisk sygdom der i sig selv øger risikoen, kan det godt lade sig gøre — det kræver blot lidt ekstra opmærksomhed.

Vil du have den fulde forklaring på årsager, symptomer og behandling?

Læs Liselottes guide om tandkødsbetændelse →

Hvordan ved du om du har tandkødsbetændelse?

Symptomerne er ofte tydelige, selvom de i starten kan være milde og lette at overse. Her er de mest almindelige tegn du skal holde øje med:

Rødt og hævet tandkød Et sundt tandkød er lyserødt og stramt. Ved tandkødsbetændelse bliver det efterhånden mørkere og svulmer op — det er et tegn på øget blodforsyning som kroppen sender til det inficerede område.

Blødende tandkød Dette er et af de mest klassiske tegn. Bløder dit tandkød når du børster tænder eller renser mellemrummene? Så er det et tegn på betændelse — ikke på at du børster for hårdt.

Ømhed eller smerter Tandkødet kan føles ømt eller gøre ondt, især ved berøring eller tryk.

Et sundt tandkød er lyserødt og fast, sidder tæt omkring tænderne, bløder ikke ved børstning eller brug af tandtråd og har en let nopret overflade.

Blødende tandkød

Hvad forårsager tandkødsbetændelse?

Den primære årsag er dårlig mundhygiejne — når plak får lov at ophobes skabes et ideelt miljø for skadelige bakterier. Men der er også andre faktorer der kan øge risikoen:

Tandsten opstår når plak ikke fjernes og derfor forkalker. Tandsten kan ikke børstes væk, og har en ru overflade der giver plak endnu bedre fæste. Det kræver professionel tandrensning at fjerne.

Mundtørhed reducerer spyttets naturlige beskyttende effekt, hvilket giver bakterierne bedre vækstbetingelser, og øger risikoen for tandkødsbetændelse markant.

Hormonelle ændringer ved graviditet, pubertet og overgangsalder kan gøre tandkødet mere følsomt over for betændelse.

Visse sygdomme som diabetes og autoimmune sygdomme kan øge risikoen, da de påvirker kroppens evne til at bekæmpe infektioner.

Medicin — visse former for blodtryksmedicin, epilepsimedicin, immundæmpende medicin og kemoterapi kan gøre tandkødet mere modtageligt over for infektioner.

Rygning nedsætter blodgennemstrømningen i tandkødet og gør det sværere at bekæmpe infektioner. Det maskerer samtidig symptomerne, da rødt og blødende tandkød ikke altid viser sig tydeligt hos rygere.

Dårligt tilpassede fyldninger giver kanter eller sprækker hvor plak nemmere kan gemme sig og er sværere at fjerne.

Det bedste udgangspunkt

Tænderne skal være rene og glatte for at man kan holde plakken væk — selv begyndende hårde belægninger tiltrækker plak. En professionel tandrensning kan derfor være en optimal start til at indføre nye mundplejerutiner. Tandplejere er specialister i grundige tandrensninger, og i at opdage tegn på infektioner, inden du selv mærker noget til dem.

Det er kun dig selv der kan få infektionen til at forsvinde. Men de rigtige produkter gør det markant nemmere.

Liselottes 5 råd mod tandkødsbetændelse

  1. Hold tænderne glatte
    Efter en professionel tandrensning er tændernes overflade helt ren og fri for belægninger der tiltrækker bakterievækst. Hvis du sørger for at fjerne al plakken hver dag, kan du bevare dine tænder lige så rene som de var efter tandrensningen — og fremover undgå tandsten. Teoretisk set behøver du så heller ikke at få renset tænderne professionelt.

  2. Hav fokus på gemmestederne
    I mellemrummene, langs tandkødskanten og ved skævt siddende tænder kan plakken nemmere gemme sig for tandbørsten. Det er afgørende at rense mellem tænderne hver dag, og have fokus på overgangen mellem tand og tandkød når du børster — brug små roterende cirkelbevægelser langs tandkødskanten. Vær opmærksom på, at ved tænder der sidder skævt i tandrækken sidder tandkødskanten også uregelmæssigt, og der kan også være tænder hvor tandkødet har trukket sig.

  3. Hold øje med din mundhygiejne
    Tjek jævnligt om du får fjernet al plakken ved hjælp af plak tabletter (sladrepiller), sammen med et mundspejl med lys. Sidder der farve tilbage efter børstningen, fjerner du det med tandbørste eller tandtråd og mellemrumsbørster — og er ekstra omhyggelig med de pågældende steder fremover. Tjek igen efter en uge, og fortsæt til der ikke sidder plak tilbage.

  4. Gør det så nemt som muligt
    Jo nemmere det er — jo større er sandsynligheden for at du får det gjort hver dag. Overvej en elektrisk tandbørste da den gør det meste af arbejdet for dig. Vælg en tandtråd på holder som EcoFloss Mini, der med sit unikke tommelfingergreb og lille størrelse, gør det nemt og sikkert at nå alle mellemrum — også de bagerste kindtænder. Er det svært eller ubehageligt at børste bagtil, brug en solobørste i stedet.

  5. Bekæmp infektioner
    Vælger du en tandpasta eller mundskyl med antibakterielle ingredienser, nedsættes risikoen for tandkødsbetændelse. Det er især en fordel hvis du oplever mundtørhed, har nedsat motorik i hænderne, eller har en kronisk sygdom, eller tager medicin der øger risikoen for infektioner. En fast mundplejerutine er fundamentet for et sundt tandkød og stærke tænder — hele livet. Som sidegevinst sparer du penge på fremtidige tandlægeregninger, for plak er årsagen til alle sygdomme i tænder og tandkød.

Særligt anbefalede produkter

GUM Paroex-serien — antibakteriel beskyttelse til daglig brug Et af vores mest populære valg til en antibakteriel tilgang. Serien indeholder klorhexidin i en så mild koncentration (0,06%) at du kan bruge dem dagligt uden tidsbegrænsning. Klorhexidin i en så lav koncentration lægger en langvarig barriere på tænder og tandkød, der modvirker væksten af bakterier. Fås både som tandpasta og mundskyl — begge uden SLS og alkohol.

Dentacure tandpasta — naturlig og klinisk dokumenteret Dentacure indeholder et naturligt aktivt ekstrakt af bukkehornsfrø, der er dokumenteret antiinflammatorisk og bekæmper de skadelige bakterier ved daglig brug. Den er klinisk testet, fri for SLS og indeholder fluor (1450 ppm). Den fulde effekt opnås efter 10-14 dage. Registreret som medicinsk udstyr klasse 1 i hele EU, og anbefales af stadig flere tandlæger og tandplejere, fordi den kliniske effekt er tydelig.

Curaprox Perio Plus Zero — effektiv mundskyl uden klorhexidin Perio Plus Zero er en mundskyl uden klorhexidin, baseret på den patenterede Citrox®-formel — naturlige bioflavonoider fra pomerans — kombineret med hyaluronsyre og magnolol. Den er mikrobiom-venlig, alkoholfri og kan bruges ved behov uden tidsbegrænsning. Et fremragende valg til dig der ønsker effektiv antibakteriel beskyttelse uden bivirkningerne fra klorhexidin — herunder misfarvning og påvirkning af mundmikroflora.

Curaprox Perio Plus Balance 0,05% — til daglig brug med klorhexidin En mild mundskyl med lav klorhexidin-koncentration, citrox og fluorid, der egner sig til daglig brug over længere tid. Kombinerer antibakteriel beskyttelse med tandbeskyttelse via fluorid. Ingen alkohol.

Tandbørsterne fra Curaprox — bløde og grundige Curaprox tandbørster har ekstra mange og bløde børstehår der når ind langs tandkødsranden uden at irritere betændt tandkød. Deres elektriske tandbørster anvender soniske mikrovibrationer der er særligt skånsomme mod emaljen — sammenlignet med roterende børstehoveder. Philips Sonicare er et andet stærkt valg med dokumenteret effekt og nem betjening.

EcoFloss Mini — tandtråd der gør det nemt EcoFloss Mini er en tandtråd på holder med et unikt tommelfingergreb og en kompakt størrelse, der gør det nemt og sikkert at nå alle mellemrum — også de bagerste kindtænder. Et af de produkter vi oftest anbefaler til dem der synes tandtråd er besværligt.

Mellemrumsbørster — til mellemrum der er store nok Hvis tandkødet ikke fylder mellemrummene helt ud, er mellemrumsbørster mere effektive end tandtråd. Start med en mix-pakke for at finde den rigtige størrelse — der skal være lidt modstand, men det må ikke gøre ondt. Vi fører mix-pakker fra TePe, GUM, Curaprox og Ekulf.

Curaprox Plaktabletter — hjemmekontrol af din mundhygiejne Plaktabletter farver den plak der sidder tilbage på tænderne efter tandbørstning. Bruges de jævnligt sammen med et mundspejl med lys, giver de dig et præcist billede af de steder du overser — så du kan rette ind og holde din mundhygiejne på et højt niveau i hverdagen.

GUM PerioBalance og ProlacSan — støtte til mundflora Begge produkter indeholder mælkesyrebakterier der støtter en sund mundflora og modvirker de bakterier der forårsager tandkødsbetændelse. GUM PerioBalance indeholder den klinisk dokumenterede Lactobacillus reuteri. Et godt supplement til den daglige rutine — særligt relevant hvis du har tendens til tilbagevendende tandkødsproblemer.

Vil du have det hele samlet? Vi har pakket de mest effektive produkter mod tandkødsbetændelse i én pakke — sammensat af Liselotte, for at give dig de bedste værktøjer til at bekæmpe betændelse i tandkødet.
Se Tandkødsbetændelse Specialpakken →

Blødende tandkød

FAQ spørgsmål:

Hvad er forskellen på tandkødsbetændelse og parodontitis?

Tandkødsbetændelse (gingivitis) er en betændelse i tandkødet — den milde og reversible form for tandkødssygdom der kan kureres med god mundhygiejne. Parodontitis er en mere alvorlig tilstand, hvor betændelsen har spredt sig til det bindevæv der holder tanden fast. Den kan i de tidlige stadier kureres med optimeret mundhygiejne kombineret med professionelle tandrensninger — men ubehandlet kan den føre til tab af tænder.

Kan tandkødsbetændelse kureres helt?

Ja, i de fleste tilfælde kan tandkødsbetændelse kureres helt med en kombination af professionel rensning og en forbedret daglig mundhygiejne. Det er afgørende at fjerne plak og tandsten regelmæssigt og konsekvent — og holde fast i rutinen fremover.

Hjælper mundskyl mod betændelse i tandkød?

Mundskyl kan være et godt supplement til tandbørstning og brug af tandtråd og mellemrumsbørster, men det kan ikke erstatte dem. Vælg en mundskyl med aktive ingredienser målrettet tandkødsbetændelse — og altid uden alkohol, da alkohol udtørrer slimhinderne.

Hvad skal jeg gøre ved blødende tandkød?

Blødende tandkød er et tegn på betændelse — men også et tegn på at du har ramt steder du normalt ikke får renset. Vær mere omhyggelig langs tandkødskanten med små roterende cirkelbevægelser, og brug plak tabletter til at afsløre, om der er steder du overser. Brug mellemrumsbørster hvis mellemrummene er store nok, eller tandtråd ved tætte mellemrum. Blødningen vil typisk stoppe inden for et par dage med en grundig og konsekvent rutine.

Kan blødning skyldes at jeg børster for hårdt?

Det korte svar er nej. Når tandkødet bløder skyldes det den øgede blodforsyning der er til stede ved infektioner. Det er mere sandsynligt, at du børster for let og overfladisk — vær mere omhyggelig med at børste langs tandkødskanten. En hård tandbørste fjerner ikke mere plak end en blød — den skader blot tandkødet unødigt.

Tilbage til toppen