Syreskader på tænderne — årsager, symptomer og behandling

Af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer · Den Glade Mund
Sidst revideret af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer - juni 2026.

Det særlige ved syreskader er, at de ikke skyldes bakterier — men direkte kemisk nedbrydning af emaljen fra syre. Og det gør dem anderledes at behandle og forebygge, end fx huller i tænderne.
Hvad er syreskader?
I modsætning til caries, der forårsages af bakterier der omdanner sukker til syre, skyldes dental erosion direkte kontakt mellem emaljen og syre. Det gælder uanset om syren kommer fra en sodavand, et glas vin, citrusfrugt eller sure opstød.

Irreversibelt
Den tabte emalje gendannes ikke. Men skadesudviklingen kan standses.
Kan styrkes
Emaljen kan remineraliseres og gøres mere modstandsdygtig mod fremtidige angreb.
Symptomer på syreskader
Isninger og følsomhed
Særligt over for koldt, varmt, sødt og surt. Jo mere emaljen er nedbrudt, jo tydeligere.
Årsager til syreskader
Syreholdige drikkevarer
Sodavand — inkl. sukkerfri — citrusfrugter, sportsdrikkevarer, energidrikke, juice og vin er alle markant syreholdige. Det er ikke nødvendigvis mængden der er afgørende, men frekvensen. At smånippe til en sodavand i løbet af dagen er langt mere skadeligt, end at drikke det samme mængde på én gang.
Syreholdige fødevarer
Citrusfrugter, eddike, syrlige slik og sure frugter angriber emaljen direkte ved kontakt.
Sure opstød og refluks
Mavesyre er ekstremt errosiv, og kan ved hyppige sure opstød eller kronisk refluks forårsage alvorlige syreskader — særligt på tændernes indersider og tyggeflader.
Opkastning
Gentaget opkastning — fx ved spiseforstyrrelser eller svangerskabskvalme — udsætter tænderne for store mængder mavesyre og kan derfor give udtalte syreskader.
Mundtørhed
Spyttet er tændernes naturlige forsvar mod syre. Nedsat spytproduktion reducerer mundens evne til at neutralisere syre og remineralisere emaljen — og øger dermed risikoen for syreskader markant.
Læs mere på vores rådgivningsside om mundtørhed →

Spyttets afgørende rolle
Spyt er mundens vigtigste forsvar mod syreskader. Det neutraliserer syre og bringer det orale miljø tilbage i balance — normalt inden for 30-60 minutter efter et syreholdigt måltid. Det er mættet med calcium og fosfat, der remineraliserer den angrebne emalje og gør den stærkere.
Det er præcis derfor pauser er så vigtige
Spyttet skal have tid til at neutralisere syren og genopbygge emaljen. Drikker eller spiser du syreholdigt hele dagen, har spyttet aldrig tid til at reparere skaderne. Frekvens er altid vigtigere end mængde.
Hvad du selv kan gøre
Vent 30 min. efter syreholdige måltider
Syren blødgør midlertidigt emaljen — børster du umiddelbart efter, slider du et mikroskopisk lag bort ved hvert stræk.
Begræns frekvensen
Nip ikke til sodavand i løbet af dagen. Drik det på én gang — gerne til et måltid — og lad spyttet neutralisere syren bagefter.
Brug sugerør
Reducerer kontakten med tænderne markant ved syreholdige drikkevarer.
Skyl med vand
Skyl munden med vand umiddelbart efter syreholdige måltider — fortynder syren og hjælper spyttet.
Tyg sukkerfrit tyggegummi
Stimulerer spytproduktionen og fremskynder neutraliseringen af syre.
Brug en blød tandbørste
Renser effektivt uden at slide på den allerede svækkede emalje.
Liselotte anbefaler: Sådan vælger du det rigtige produkt
Tandpasta — reparér og beskyt emaljen
En vigtig forebyggelse af syreskader er en tandpasta, der aktivt remineraliserer og reparerer emaljen — og gør den mere modstandsdygtig over for fremtidige syreangreb. Vælg en tandpasta uden SLS, da SLS kan irritere slimhinderne og forværre følsomheden.
Biorepair Plus Sensitive Teeth
Biorepair Sensitive er baseret på den patenterede microRepair®-formel — aktive zink-hydroxyapatitmikropartikler, der kemisk svarer til tandemaljens egen kalk. Disse mikrokrystaller binder sig direkte til tandoverfladen, forsegler dentinkanalerne og reparerer mikroskopiske ridser og revner i emaljen. De danner et beskyttende lag på den svækkede emalje og gør den mere modstandsdygtig over for syre. Klinisk dokumenteret effekt mod syreskader og isninger. Uden fluor, SLS og parabener — velegnet til hele familien.
The Humble Sensitive Tandpasta
En naturlig og vegansk tandpasta med kaliumnitrat, der desensibiliserer tandens nerve, og fluor til styrkelse af emaljen. Fluor hæmmer syrens opløsning af emaljen, og gør tandoverfladen mere modstandsdygtig. Fri for SLS, parabener og kunstige farvestoffer. Et godt valg til daglig brug ved begyndende syreskader og følsomme tænder.
Dentacure Sensitive
Dentacure Sensitive indeholder bukkehornsfrøekstrakt (antiinflammatorisk), kamille (antibakteriel og helende), hyaluronsyre (danner en beskyttende barriere på slimhinder og blotlagte tandhalse) og kaliumnitrat (desensibiliserer tandens nerve). Fri for SLS og særligt skånsom mod ømme slimhinder og blotlagte tandhalse ved syreskader.
Tandbørste — skånsom rensning af svækket emalje
Ved syreskader er emaljen allerede svækket — det er afgørende at vælge en tandbørste der renser effektivt uden at slide yderligere på den angrebne overflade.
Curaprox Velvet 12460
Curaprox Velvet er den blødeste tandbørste i Curaprox-serien med 12.460 ultrafine CUREN-børstehår. Designet til ekstra følsomme tænder og svækket emalje — renser grundigt og skånsomt uden mekanisk at slide. Mit klare valg til dig med udtalt syreskader eller isninger.
GUM Pro Sensitive Tandbørste
En manuel tandbørste med ekstra bløde børstehår, og en ergonomisk grebsform, der giver god kontrol. Designet til følsomt tandkød og blotlagte tandhalse — et godt manuelt alternativ til Velvet.
Curaprox Hydrosonic Easy El-tandbørste
En sonisk el-tandbørste med ultrabløde børstehår og tre rensetilstande. Den soniske teknologi løsner plak effektivt langs tandkødsranden, uden at skade den svækkede emalje. Du lader blot børsten følge tandkødsranden — den gør arbejdet for dig. Et godt valg til dig, der ønsker en effektiv og skånsom el-tandbørste til daglig brug.
Tooth Mousse — aktiv remineralisering af emaljen
Tooth Mousse er ikke en tandpasta, men en topisk tandbalsam, der aktivt remineraliserer emaljen, og er derfor særligt velegnet ved syreskader.
Tooth Mousse indeholder Recaldent™ — CPP-ACP (kaseinfosfopeptid-amorf calciumfosfat) — der binder sig til tandoverfladen og frigiver calcium og fosfat, der remineraliserer emaljen og gør den mere modstandsdygtig over for fremtidige syreangreb. Klinisk dokumenteret til at hæmme emaljens demineralisering, forsegle dentinkanalerne og reducere isninger.
Påfør Tooth Mousse på tænderne efter tandbørstning — lad det sidde i 3-5 minutter, og spyt derefter det overskydende ud. Skyl ikke munden med vand bagefte
Tooth Mousse er udvundet fra mælkekasein og må ikke bruges af personer med allergi over for mælkeprotein. Indeholder ikke laktose.
Vil du have det hele samlet?
Se vores Syreskader & Tandslid Specialpakke →
Liselottes vigtigste råd mod syreskader
- Vent mindst 30 minutter efter syreholdige måltider, før du børster tænder
- Begræns frekvensen af syreholdige drikkevarer — drik dem på én gang, nip ikke i løbet af dagen
- Skyl munden med vand umiddelbart efter syreholdige måltider
- Brug Tooth Mousse efter tandbørstning til aktiv remineralisering
- Skift til en blød tandbørste — den slider ikke på den svækkede emalje
- Kontakt din tandplejer — så årsagen kan identificeres og behandles korrekt

Hvornår bør du kontakte en fagperson?
Kontakt din tandlæge eller tandplejer, hvis:
⚠ Tænderne er synligt slidte, gulere eller mere gennemsigtige
⚠ Du har hyppige sure opstød eller refluks
⚠ Du oplever tiltagende isninger
⚠ Du er i tvivl om årsagen til dine syreskader
Hos Den Glade Mund tilbyder Liselotte gratis rådgivning — ring på 61 76 15 50 eller skriv til lotte@denglademund.dk
Ofte stillede spørgsmål om syreskader
Hvad er syreskader på tænderne?
Syreskader — dental erosion — opstår, når syre fra mad, drikke eller mavesyre nedbryder mineralerne i emaljen. I modsætning til huller skyldes syreskader ikke bakterier, men direkte kemisk påvirkning.
Hvad hjælper bedst mod syreskader?
Reducer frekvensen af syrepåvirkning og vent mindst 30 minutter efter syreholdige måltider inden tandbørstning. Tooth Mousse med CPP-ACP remineraliserer aktivt emaljen. Biorepair Plus Sensitive forsegler og styrker emaljen via microRepair®.
Kan syreskader heles?
Den tabte emalje gendannes ikke — syreskader er irreversible. Men skadesudviklingen kan standses, og emaljen kan remineraliseres og styrkes. Jo tidligere man sætter ind, jo bedre.
Er sukkerfri sodavand sikker for tænderne?
Nej — sukkerfri sodavand er stadig stærkt syreholdig og angriber emaljen på samme måde. Det er syren der giver syreskader — ikke sukkeret. Vand er neutralt for tænderne.
Hvornår er det mest skadeligt at børste tænder?
Umiddelbart efter syreholdige måltider og drikke. Syren blødgør midlertidigt emaljen — vent mindst 30 minutter, så spyttet når at neutralisere syren og remineralisere emaljen inden du børster.
Kan syreskader give isninger?
Ja — isninger er et hyppigt symptom. Når emaljen ætses væk, blotlægges dentinen med dens mikroskopiske kanaler direkte til nerven. Produkter med microRepair® eller CPP-ACP forsegler disse kanaler og lindrer isningerne.
Usikker på hvad du har brug for?
Liselotte giver gratis og personlig rådgivning — både før og efter køb.





