• Plak og tandsten: Paradentose starter med plak, en klistret film af bakterier, der dannes på tænderne. Hvis plak ikke fjernes ved daglig tandbørstning og rensning af mellemrummene, kan det hærde og blive til tandsten, som er meget sværere at fjerne og også giver grobund for bakterierne.
• Bakteriel infektion: Når plak og tandsten opbygges, kan det forårsage bakterielle infektioner, der angriber tandkødet og knoglen.
• Genetiske faktorer: Nogle mennesker er genetisk mere tilbøjelige til at udvikle paradentose.
• Dårlig mundhygiejne: Utilstrækkelig tandbørstning og manglende rensning af mellemrummene dagligt, gør at plakken kan sidde og gemme sig.
• Rygning: Rygning er en væsentlig risikofaktor for udvikling af paradentose.
• Diabetes: Personer med diabetes har en højere risiko for at udvikle infektioner, herunder tandkødsbetændelse og paradentose.
• Andre risikofaktorer: Stress, dårlig kost og visse medicinske tilstande kan også øge risikoen.

• Blødende tandkød: Tandkød, der bløder under tandbørstning eller rensning af mellemrummene.
• Rødt og hævet tandkød: Inflammation og hævelse i tandkødet.
• Dårlig ånde: Vedvarende dårlig ånde på grund af bakterieopbygning.
• Tilbagetrukket tandkød: Tandkød, der trækker sig tilbage fra tænderne, hvilket får tænderne til at se længere ud.
• Løse tænder: Tænder, der begynder at løsne sig eller ændre position på grund af tab af støtte.
• Smerte ved tygning: Ubehag eller smerte ved tygning.

• Tandrodsrensning: Dybdegående rengøring, der fjerner plak og tandsten fra tandkødskanten, og glatter rodoverflader for at forhindre yderligere bakterievækst.
  
• Blødtvævscurretage: fjernelse af det inflammerede væv.
• Antibiotika: Brug af antibiotika til at behandle bakterielle infektioner.
• Kirurgiske indgreb: I alvorlige tilfælde kan kirurgi være nødvendig, såsom flapkirurgi for at løfte tandkødet, og fjerne tandsten, eller knogletransplantation for at genopbygge knoglen, der er tabt til infektion.
• Laserbehandling: En nyere metode, der bruger laser til at fjerne inficeret væv og bakterier.

Indikationer for blødtvævscurettage

Blødtvævscurettage kan være indiceret i følgende tilfælde:

• Moderate til dybe parodontale lommer: Når der er tilstedeværelse af dybe lommer, der ikke responderer tilfredsstillende på rutinemæssig rengøring.
• Vedvarende inflammation: Når gingival inflammation ikke kan kontrolleres ved konventionelle metoder som tandbørstning og brug af tandtråd.
• Som en del af ikke-kirurgisk parodontal terapi: Som supplement til skalering og rodplaning for at opnå bedre behandlingsresultater.

Fordele ved blødtvævscurettage

• Reduceret inflammation: Fjernelse af inflammeret væv kan reducere inflammation og hjælpe med at genoprette sundt tandkød.
• Forbedret heling: Fjernelse af patologisk væv fremmer heling og regenerering af sundt gingivalvæv.
• Forebyggelse af sygdomsprogression: Ved at fjerne bakterier og inflammeret væv kan proceduren hjælpe med at forhindre yderligere vævsdestruktion og knogletab.

Ulemper ved blødtvævscurretage

Selvom blødtvævscurettage er gavnligt, er det vigtigt at overveje nogle begrænsninger:

• Tidskrævende: Blødtvævscurettage tager lang tid. Så sammen med den tid det tager at rense tandrødderne, så er det en betragtelig behandling, rent tidsmæssigt.
• Ikke for alle mennesker: Proceduren er ikke altid egnet for alle mennesker, især dem med meget dybe lommer, eller avanceret knogletab, hvor kirurgiske indgreb kan være mere passende.

Hjemmebehandling af paradentose

Når man skal sin paradentose til livs, så er det allervigtigste hvad man gør mellem tandplejerbesøgene.

For ellers sker der ingen bedring. Sagt med andre ord, så skal man fjerne årsagen, og ikke symptombehandle, for ellers slipper man aldrig af med paradentosen.

Men det er naturligvis også vigtigt, at man får renset tandrødderne og tandkødslommerne helt i bund.

Tandplejere er specialister i at hjælpe folk til en bedre mundhygiejne.

Vores tandplejer anbefaler at man bruger enten klorhexidin eller Dentacure sammen med sugetabletter med probiotika.

Indeholder ekstrakt af bukkehornsfrø som gennem årtusinder har været brugt pga den antiinflammatoriske effekt.

Den findes som både tandpasta og mundskyl med fluor.

Dentacure har dokumenteret effekt mod tandkødsbetændelse og paradentose, og anbefales derfor i dag af mange tandlæger og tandplejere.

Dentacure har ingen bivirkninger, og er derfor et rigtig godt alternativ til klorhexidin.

Sugetabletter med mælkesyrebakterier (probiotika) ændrer mikrofloraen i en sund retning.

En enkelt tablet dagligt kan tilføre mælkesyrebakterier svarende til 100 liter yoghurt.