Syreskader/Tandslid (16 varer)

Tilføjer til indkøbskurvenVaren blev lagt i indkøbskurven.
Curaprox tandbørste 5460 Curen fibre
Curaprox tandbørste Velvet 12460 Curen fibre
GUM - Tandpaste - SensiVital til følsomme tænder
Syreskader & tandslid - Alt hvad du har brug for
Tooth Mousse Recaldent - Vanilje
Be You tandpasta - Challenger Gintonic + Persimmon
Be You tandpasta - Daydream Blackberry + Licorice
Be you six taste pack, med 6 smagsvarianter + tandbørste
Be You tandpasta - Explorer Apple + Aloe
Be You tandpasta - Pure Happiness Peach + Abricot
Be you tandpasta - Rising Star Bergamot + Grapefruit
Curaprox  tandbørste 5460 Curen fibre - 3 stk. pakning
Tooth Mousse Recaldent - Jordbær
Tooth Mousse Recaldent - Melon
Tooth Mousse Recaldent - Mint
Tooth Mousse Recaldent - Tutti-Frutti

Vores tandplejers udvalgte produkter gør en forskel

Hos Den glade mund har vi produkter som forebygger syreskader, og beskytter emaljen.

Vores bløde tandbørster skåner emaljen. Tandpastaerne indeholder fluor, og har et lavt indhold af slibemiddel.

Vores tandplejer anbefaler Tooth mousse mod syreskader og tandslid, p.ga. dens særlige egenskaber til at genopbygge, og styrke emaljen.

Emaljen er kroppens hårdeste væv

Der er en god grund til at emaljen er kroppens hårdeste væv. Den er endda hårdere end vores knogler.

Den skal kunne overleve op til 80 – 90 år med dagligt slid, fra tygning og påvirkning af forskellige syrer.

Emaljens opgave er at beskytte, og holde tandens form intakt. Emaljen er i princippet død, da den ikke har nerver eller blodforsyning.

Men alligevel sker der hele tiden en udveksling af mineraler, som er emaljens forsvar mod nedbrydning.

Emaljen om kapsler, den blødere del, tandbenet (dentinen), og beskytter mod skader og smerter i tanden.

Dentinen er fyldt med små kanaler, med adgang til nerven og blodforsyningen i midten af tanden.

Beskyt din emalje

Når emaljen bliver tyndere, kan den ikke beskytte tandens form, og dentinen, nær så godt.

Ved syreskader kan der endda på et tidspunkt knække små stykker af.

Hvis emaljen bliver udsat for syre for ofte, bliver den mere sart. Maden som tygges, og tandbørstningen kan derfor slide emaljen af, lidt efter lidt.

Det går heldigvis langsomt, men til gengæld opdager man det først, når der er sket skade på emaljen.

Og tabt emalje kommer ikke igen.

Syre gør emaljen blødere

Syre findes i sodavand, juice, energidrikke, syrligt slik, og frugt.

Mavesyren er meget stærk, så hvis du lider af sure opstød, eller kaster op igennem længere tid, opløser det også mineralerne i emaljen.

Den naturlige balance gør emaljen stærk

Syre trækker mineraler ud af emaljen. Spyttet sender mineralerne tilbage igen.

Så snart syren er væk fra tanden, begynder spyttet med det samme at reparere emaljen for de mistede mineraler.

Det betyder at så længe pauserne mellem syre påvirkningerne er lange nok, sker der ingen syreskader på emaljen.

Børst ikke emaljen væk

Vores tandplejer anbefaler, at du venter mindst en time med at børste tænder, efter du har spist eller drukket noget syreholdigt, haft

sure opstød, eller kastet op. Så har spyttet tid til at mætte emaljen med mineraler.

FAQ spørgsmål:

Hvorfor får man syreskader?

Sodavand, juice, energidrikke, syrligt slik og frugt indeholder syre.
Mavesyren kan også tilføre syre i munden, hvis man lider af sure opstød, eller ofte kaster op.
Syren opløser lidt af mineralerne i emaljen, hver gang.
Hvis spyttet ikke har tid nok til at mætte emaljen med de tabte mineraler, får man syreskader.
Hvis man børster tænder for hurtigt efter en syrepåvirkning af emaljen, eller børster for hårdt,
vil man efterhånden miste lidt af emaljen.

Hvordan stopper man syreskader?

Der findes syre i mange sunde fødevarer, især frugt.
Men problemet er mere det vi drikker. Eller det vil sige hvor ofte vi drikker det.
For det er ikke mængden, men hyppigheden det handler om.
Hvis man sjatdrikker sodavand, juice eller energidrikke hele dagen,
får spyttet ikke til til at mætte emaljen med de tabte mineraler, som syren har trukket ud.

Kan jeg forebygge syreskader?

Ja, hvis du undgår at drikke syreholdige drikke mange gange i løbet af dagen,
og ikke spiser usædvanligt mange syrlige frugter, eller meget syrligt slik.
Emaljen er meget hård, men der er grænser for hvor meget den kan tåle.
Vi anbefaler derfor at du altid bruger en blød tandbørste, og børster skånsomt.
Under "Rådgivning" kan du finde vores tandplejers vejledning til den gode tandbørstning.

Hvordan ser syreskader ud?

Syreskader kommer snigende over lang tid. I starten forsvinder de naturlige små furer, og emaljen ser ualmindelig blank ud.
På sigt kan kanterne knække af. Tanden kan blive mørkere, og der kan komme en lysere ramme i yderkanten af tanden.
Hvis du er det mindste i tvivl, bør du kontakte en tandplejer eller tandlæge.

Tilbage til toppen