
Af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer · Den Glade Mund
Sidst revideret af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer - juni 2026.

Husk 14-dages-reglen
Et sår, en plet, en klump eller en farveskift i mundhulen, der ikke er væk efter 14 dage, skal altid ses af en tandplejer eller læge.
Blødende tandkød er det hyppigste signal fra mundhulen — og et af de mest misforståede. Mange tror, det er normalt, eller at det skyldes at man børster for hårdt. Ingen af delene er rigtigt.
Blødende tandkød er altid et tegn på betændelse — og betændelse i tandkødet er ikke lokal. Den påvirker hele kroppen.
→ 49% højere risiko for hjerte-kar-lidelser ved paradentose — svensk studie ²
→ 6,6 gange større risiko for hjertesygdom ved svær paradentose — Bispebjerg Hospital ²
→ Sammenhæng med Alzheimers sygdom via betaamyloid-ophobning ³
→ For tidlig fødsel, lav fødselsvægt og graviditetsdiabetes forbundet med paradentose ⁴
Blødende tandkød kan desuden være tegn på blodmangel, leukæmi, C-vitaminmangel eller immunsygdomme. Vedvarende kraftig blødning, der ikke reagerer på forbedret mundhygiejne, bør ses af en tandplejer eller læge.

Hvide pletter — leukoplaki
Tykke hvide pletter der ikke kan tørres væk. Ikke farlige i sig selv, men en forstadietilstand der i en lille andel kan udvikle sig til kræft. Hyppigere hos rygere.
Røde pletter — erythroplaki
Røde, fløjlsagtige pletter. Potentielt mere alvorlige end hvide. Bør altid ses af en tandlæge eller læge hurtigt.
Kræft i mundhulen — ca. 400 danskere rammes hvert år ¹
Overlevelsesprognosen er markant bedre, jo tidligere det opdages. En af de vigtigste årsager til sen diagnose er, at man ignorerer ændringer i mundhulen for længe.
¹ Kræftens Bekæmpelse, statistik for mundhulekræft. cancer.dk
Glat, rød tunge — glossitis
Tegn på mangel på jern, B12 eller folinsyre. Udbredt — særligt hos ældre og vegetarer.
Hvid belægning
Tyk hvid belægning kan være mundsvamp — særligt ved immunsvækkelse, antibiotika eller diabetes. Vedvarende belægning kan indikere leukoplaki.
Brænden i tungen — Burning Mouth Syndrome
Hyppigst hos kvinder efter menopausen. Kan også hænge sammen med diabetes, jernmangel eller neurologiske tilstande.
Geografisk tunge
Karakteristisk kortmønster — oftest ufarligt, men ses hyppigere ved psoriasis og atopi.

Vedvarende mundtørhed, der ikke kan forklares af medicin, bør udredes — enten hos tandlæge, tandplejer eller læge.
⁵ pro.medicin.dk: Sjögrens syndrom som årsag til xerostomi.
En tand, der løsner sig uden åbenlys årsag, bør altid ses af en tandlæge eller tandplejer hurtigt.
Diabetes
MundtørJernmangel og B12hed, hyppig svamp, betændelsestilbøjelighed, langsom heling. Læs mere →
Diabetes
Glat, rød tunge, blegt tandkød, mundvigsirritation.
Sjögrens syndrom
Svær mundtørhed, tørre øjne, hyppig svamp.
Kræft i mundhulen
Sår der ikke heler, hvide eller røde pletter, klumper. Brug 14-dages-reglen.
Leukæmi
Svulstigt, blødt og kraftigt blødende tandkød.
Osteoporose
Kæbeknoglens tæthed afspejler knogletæthed generelt. Paradentose og tandtab ses hyppigere.
HIV/immunsuppression
Hyppig og atypisk mundsvamp, håret leukoplaki på tungen.
Crohns og colitis
Sår og ændringer i mundslimhinden ses ved aktiv tarmsygdom.
Psoriasis
Geografisk tunge ses hyppigere ved psoriasis og atopi.

Ja, mundhulen afspejler helbredstilstanden i resten af kroppen, og ændringer i slimhinder, tandkød, tunge og knogle kan være de første tegn på sygdomme som diabetes, jernmangel, autoimmune sygdomme og i sjældne tilfælde kræft. En regelmæssig kontrol hos tandplejeren er derfor mere end et tandtjek.
Et sår i mundhulen, der ikke er helet efter 14 dage, bør altid ses af en tandlæge eller læge. Det gælder særligt hvide eller røde pletter, sår der er smertefrie og tiltagende, og klumper i bløddelene.
En unormalt glat, rød og øm tunge, glossitis, kan være tegn på mangel af jern, B12-vitamin eller folinsyre. Disse mangelstilstande er relativt hyppige, og bør udredes med blodprøver hos din læge.
¹ Kræftens Bekæmpelse, statistik for mundhulekræft. cancer.dk
² Hjerteforeningen: Paradentose og hjertesygdom, 2014. hjerteforeningen.dk Sundhedspolitisk Tidsskrift: Paradentose forbundet med stærkt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, 2021. sundhedspolitisktidsskrift.dk
³ Tandlægebladet: Sammenhængen mellem parodontitis og Alzheimers sygdom, 2024. tandlaegebladet.dk
⁴ PROBE-studiet: Oral sundhed og graviditet. sundhedsdonationer.dk Tandlægebladet: En tand pr. barn — sammenhæng mellem tandsundhed og graviditetsudfald, 2020. tandlaegebladet.dk
⁵ pro.medicin.dk: Sjögrens syndrom som årsag til xerostomi. pro.medicin.dk
Usikker på hvad du har brug for?
Liselotte giver gratis og personlig rådgivning — både før og efter køb.