Menopause og tænder — den forbindelse ingen fortæller dig om

Af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer · Den Glade Mund
Sidst revideret af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer - juni 2026.
Det er en sammenhæng, der er veldokumenteret i forskningen, men som sjældent bliver nævnt, hverken af gynækologen eller af tandlægen. Det vil vi gerne lave om på.

Mundtørhed

Brændende mund

Knogletab i kæben

Øget tandkødssårbarhed

Isninger og rodcaries
Hvad sker der i mundhulen under og efter menopausen?
Østrogen og progesteron er ikke kun kønshormoner. De har receptorer i mange væv i kroppen, herunder i slimhinderne i mundhulen, i tandkødet og i kæbeknoglen. Når produktionen af disse hormoner falder markant under og efter menopausen, mærkes det også i mundhulen.
Veldokumenteret — men overset
Sammenhængen er beskrevet i adskillige studier, men sjældent en del af den samtale kvinder får hos gynækologen eller tandlægen. Det bør det være.

Mundtørhed — hyppig og underbehandlet
Mundtørhed er langt mere end ubehag. Det er en reel risikofaktor for caries, svamp og betændelse, fordi spyttets beskyttende og antimikrobielle virkning forsvinder.
Læs mere om mundtørhed og hvad der hjælper →
¹ Meurman J.H. et al., Oral health issues in women at menopause. Maturitas, 2009.
Brændende mund — et overset menopausesymptom
BMS rammer hyppigst kvinder i og efter menopausen, og menes at have en stærk hormonel komponent. Det er en tilstand, der er notorisk svær at behandle — og som mange kvinder lever med i årevis uden at vide, at det har et navn.
Behandlingen kræver typisk tværfaglig tilgang. Mælkesyrebakterier, produkter mod mundtørhed og en gennemgang af medicinlisten er typisk de første skridt.
² Buchanan D.T. et al., Burning mouth syndrome. Evidence-Based Dentistry, 2013. DOI: 10.1038/sj.ebd.6400928

Kæbeknoglen og osteoporose — den usynlige sammenhæng
Østrogen er afgørende for opretholdelse af knogletæthed i hele kroppen, herunder i kæbeknoglen. Når østrogenproduktionen falder ved menopausen, øges knogleomsætningen — og risikoen for knogletab stiger. Det er velkendt som osteoporose i ryg og hofter, men det rammer også kæbeknoglen. ³
Knogletab i kæben har direkte konsekvenser for tænderne. Kæbeknoglen er det fundament, tændernes rødder sidder i. Når knoglen mister tæthed og volumen, øges risikoen for paradentose og tandtab. Studier viser, at postmenopausale kvinder med lav knogletæthed, har markant større knogletab i kæben, og markant flere løse tænder og tandtab, end kvinder med normal knogletæthed.
Postmenopausale kvinder med lav knogletæthed har
⚠ Markant større knogletab i kæben
⚠ Flere løse tænder og øget tandtab
Den gode nyhed
Paradentosebehandling kan bremse knogletabet. En god mundhygiejne er én af de vigtigste måder at beskytte kæbeknoglen på.
³ Taguchi A. et al., Relationship between postmenopausal osteoporosis and periodontitis. Journal of Bone and Mineral Research, 2004. DOI: 10.1359/jbmr.040924
Tandkødsproblemer — øget sårbarhed
Tilbagetrukket tandkød eksponerer rodens overflade, dentinen, som er langt mere sårbar over for syre og slidpåvirkninger end emaljen. Det giver øgede isninger og en markant øget risiko for caries på rodoverfladen, en type caries der er særlig hyppig hos kvinder efter menopausen.
Hormonerstatningsterapi — hvad med mundhulen?
Forskning tyder på en beskyttende effekt
Hormonerstatningsterapi (HRT) kan have en beskyttende effekt på mundhulen — herunder reducere risikoen for paradentose og tandtab, og måske lindre Burning Mouth Syndrome. Det er en beslutning, der altid bør træffes i samråd med en speciallæge. ⁴
⁴ Reinhardt R.A. et al., Influence of estrogen and osteopenia/osteoporosis on clinical periodontitis in postmenopausal women. Journal of Periodontology, 1999. DOI: 10.1902/jop.1999.70.8.823
Liselottes råd til dig i eller efter menopausen
- Fortæl din tandplejer om din menopausestatus
Det giver en langt bedre mulighed for at tilpasse mundplejen og forebygge sygdomme - Tag mundtørhed alvorligt og behandl den aktivt
Brug produkter der stimulerer spytproduktionen og holder mundhulen fugtig - Vær ekstra omhyggelig med mellemrumsrensning
Øget sårbarhed for betændelse og knogletab gør det endnu vigtigere - Brug produkter der styrker emalje og dentin
Tooth Mousse og fluoridprodukter er særligt vigtige ved tilbagetrukket tandkød - Kom hyppigere til eftersyn
Særligt ved eksponerede rodoverflader og fæstetab - Overvej mælkesyrebakterier
Understøtter en sund bakterieflora og reducerer risikoen for betændelse

Liselottes produktanbefalinger
Mundtørhed — stimulering og fugt
Gel er det mest målrettede produkt ved blister, da det påføres direkte på såret og skaber en beskyttende barriere, der både lindrer og fremmer helingen.
HAp+ sugetabletter
Giver maksimal spytproduktionen, og styrker emalje og dentin med hydroxyapatit. Særligt relevant ved mundtørhed og eksponerede rodoverflader.
TePe Hydrating Mouth Gel uden smag
TePe's mundgel er et godt valg til dig der er følsom over for smag, eller har ømme slimhinder. Den er uden smag og parfume, danner et beskyttende lag og er skånsom nok til brug flere gange dagligt. Særligt velegnet til ældre, og til dem der er i medicinsk behandling.
Remineralisering — emalje og dentin
Tooth Mousse er ikke en tandpasta, men en topisk tandbalsam, der aktivt remineraliserer emaljen, og er derfor særligt velegnet ved syreskader.
Tooth Mousse indeholder Recaldent™ — CPP-ACP (kaseinfosfopeptid-amorf calciumfosfat) — der binder sig til tandoverfladen og frigiver calcium og fosfat, der remineraliserer emaljen og gør den mere modstandsdygtig over for fremtidige syreangreb. Klinisk dokumenteret til at hæmme emaljens demineralisering, forsegle dentinkanalerne og reducere isninger.
Mellemrumsrensning og tandbørstning
Probiotika — støtte til mundfloraen
ProlacSan Sugetabletter Jordbær
ProlacSan indeholder mælkesyrebakterier, der understøtter en sund mundflora og styrker slimhindernes naturlige modstandskraft. En styrket mundflora kan reducere hyppigheden af blister ved at holde de skadelige bakterier i skak. Jordbærsmagen er mild og sukkerfri.
GUM PerioBalance Tabletter
GUM PerioBalance indeholder den klinisk dokumenterede mælkesyrebakterie Lactobacillus reuteri, der er effektiv mod de bakterier, der skaber ubalance i mundmikrofloraen. Et godt supplement til den daglige rutine — særligt relevant ved tilbagevendende blister og tandkødsproblemer.
Ofte stillede spørgsmål
Kan menopausen påvirke mine tænder?
Ja, markant. Faldende østrogenniveau påvirker slimhinder, tandkød og kæbeknogle. Mundtørhed, øget tandkødssårbarhed, knogletab i kæben og brændende fornemmelse i munden er hyppige konsekvenser, som mange kvinder ikke forbinder med menopausen.
Hvad er Burning Mouth Syndrome?
Burning Mouth Syndrome er en vedvarende brændende, sviende fornemmelse i tungen og mundslimhinderne uden synlig årsag. Det rammer hyppigst kvinder i og efter menopausen, og menes at have en stærk hormonel komponent. Behandlingen er kompleks og kræver typisk tværfaglig tilgang.
Hænger osteoporose og tandproblemer sammen?
Ja, kæbeknoglen er en del af kroppens knoglesystem, og påvirkes af det samme knogletab ved osteoporose. Studier viser, at postmenopausale kvinder med lav knogletæthed, har et markant større knogletab i kæben, og øget risiko for løse tænder og tandtab.
Hvad kan jeg gøre mod mundtørhed i forbindelse med menopausen?
Brug produkter der stimulerer spytproduktionen, som HAp+ sugetabletter, og produkter der holder mundhulen fugtig, som GUM Hydral spray og gel. Fortæl din tandplejer og læge om problemet, da behandling af den bagvedliggende årsag altid er det primære mål. Læs mere →
Skal jeg gå hyppigere til tandplejer i forbindelse med menopausen?
Det kan anbefales — særligt hvis du oplever tilbagetrukket tandkød, mundtørhed eller blødning fra tandkødet. Din tandplejer kan vurdere, hvad der er passende for din individuelle situation.
Usikker på hvad du har brug for?
Liselotte giver gratis og personlig rådgivning — både før og efter køb.








