Kender du dødsspiralen? Sådan bevarer du dine tænder livet ud

Af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer · Den Glade Mund
Sidst revideret af Liselotte Hinrich, autoriseret tandplejer - juli 2026.

Det lyder dramatisk. Og det er det også. Men det gode er, at dødsspiralen kan forebygges — og i mange tilfælde brydes — hvis man ved hvad man skal gøre, og gør det konsekvent.
Hvad er dødsspiralen?
Første gang en tand bores i, fjernes der ikke kun det syge væv. Der fjernes også sundt tandvæv, og tanden bliver derfor svagere. Nerven i tanden udsættes for en ekstrem påvirkning — bedøvelsen afbryder smertebanen fra tand til hjerne, men den bedøver ikke selve tanden. Nerven mærker det.
Overgangen mellem tand og fyldningsmateriale — den kant der kan opstå — er et problematisk sted. Her kan plak gemme sig, hvis det er svært at holde rent. Særligt fyldninger i mellemrummene mellem tænderne, er notorisk vanskelige at holde fri for plak, da tandtråd kun virker effektivt på glatte, intakte flader — ikke ved ujævne fyldningskanter.
Resultatet
Hullet vender tilbage som sekundær caries. Tanden skal bores igen. Mere sundt tandvæv fjernes. Nerven belastes igen. Og spiralen fortsætter.

Trin for trin — sådan forløber spiralen

Første fyldning
Sundt tandvæv fjernes sammen med det syge. Tanden svækkes. Nerven belastes for første gang.

Sekundær caries
Plak samler sig i fyldningskanten. Hullet vender tilbage. Fyldningen laves om — og er nu større. Endnu mere tandvæv fjernes.

Risiko for knæk
Jo større fyldningen er, jo svagere er det tilbageværende tandvæv. Risikoen for at tanden knækker stiger markant.

Nerven kan dø
Nerven klarer ikke de gentagne belastninger og dør. Tanden skal rodbehandles. En rodbehandlet tand er mere porøs og skrøbelig end en levende tand.

Krone
Efterladte døde bakterier kan forårsage en byld ved rodspidsen — en apical abscess. Mange rodbehandlede tænder ender til sidst med at måtte trækkes ud.

Byld eller tandtab
Med alderen bliver emaljen tyndere, og den mere gullige dentin skinner tydeligere igennem.
Hvad siger forskningen?
45%
af alle fyldninger er udskiftninger af tidligere fyldninger — ifølge en skandinavisk undersøgelse.
70%
af voksne, der børster to gange dagligt, har alligevel moderat til dårlig mundhygiejne — KRAM-undersøgelsen.
De kendte råd om at børste tænder morgen og aften er i sig selv ikke nok til at holde plakken under kontrol og bryde dødsspiralen.
Plak er altid årsagen
Liselottes råd til at bryde dødsspiralen
Gør det nemt for dig selv
Det vigtigste er ikke at have de dyreste produkter — det vigtigste er at du faktisk bruger dem. Vælg de produkter, der er nemmest at bruge i din hverdag. En sonisk el-tandbørste som Philips Sonicare gør en stor del af arbejdet for dig, og er nemmere at bruge korrekt, end en manuel. Hvis du er for træt om aftenen, så børst tænder i løbet af dagen i stedet for. Kniber det med at få brugt mellemrumsbørster? Så brug Soft Picks, og hav dem liggende der, hvor du opholder dig i løbet af dagen, så det er nemmere at få dem brugt.
Undgå falsk tryghed
En elektrisk tandbørste med smarte gadgets gør ikke dine tænder renere — og en dyr tandpasta, eller en mundskyl der lover hvide tænder og frisk ånde ændrer ingenting, hvis du ikke børster godt nok. Mundskyl er udelukkende et supplement til en god mundhygiejne, ikke en erstatning.
Hold selv øje med din plak
Plak gør kun skade, hvis det sidder det samme sted i flere dage. Brug plaktabletter jævnligt for at se præcis, hvor plakken gemmer sig på dine tænder — og brug et mundspejl med lys, så du kan se bagsiderne af tænderne tydeligt. Det er det mest effektive redskab til at tjekke om din børsterutine er god nok.
Begræns sukkertiden, ikke nødvendigvis sukkermængden
Det handler ikke så meget om hvor meget sukker du spiser, men om hvor lang tid du har sukker i munden. Bakterierne producerer syre, så længe der er sukker til stede. Hvis du spiser slik og søde sager, så undgå at nippe til det i løbet af dagen — det giver bakterierne meget kortere tid til at forårsage skade.
Pas på dit spyt
Spyttet er vores vigtigste naturlige forsvar mod plak og karies. Hvis du har brug for tyggegummi og pastiller i løbet af dagen, eller vand for at kunne spise et måltid, er du sandsynligvis én af de mange, der lider af mundtørhed. Mange mennesker fastholdes i dødsspiralen, ganske enkelt fordi de ikke danner nok spyt. Spytproduktionen kan øges markant med de rette produkter.
Vær ekstra opmærksom på fyldningerne
Kroner og fyldninger — særligt dem i mellemrummene — kan have små sprækker og kanter, hvor der nemt opstår sekundær caries. Brug mellemrumsbørster i den rigtige størrelse til at holde disse steder rene. Der skal være let modstand, men det må ikke gøre ondt. Tandtråd er kun effektivt på glatte, intakte overflader.
Overhold intervallerne for tandsundhedstjek
Regelmæssige tjek hos en tandplejer betyder, at begyndende problemer opdages tidligt — inden de kræver indgreb. Jo tidligere et hul eller en betændelse opdages, jo mindre er behandlingen. Det er her, dødsspiralen kan brydes, inden den tager fat.
Er du allerede i dødsspiralen?
Tegn på at du allerede er i spiralen:
⚠ Du får jævnligt boret i tænderne
⚠ Du får foretaget paradentosebehandlinger
⚠ Der står IFB (individuel forebyggende behandling) på din tandlægeregning
Det er ikke din skyld. Men det er dit ansvar at gøre noget ved det. Det første skridt er at forstå, hvad der sker. Det næste er at handle.
Liselottes produktanbefalinger til at bryde dødsspiralen
Hjemmekontrol — find dine problematiske steder
Curaprox plaktabletter
Indfarvningstabletter der afslører præcis, hvor plakken gemmer sig på dine tænder. Det mest effektive redskab til at tjekke sin mundhygiejne, og finde de problematiske steder.
Tandbørste — effektiv plakfjernelse
Philips Sonicare el-tandbørste
Sonisk teknologi med op til 62.000 børstebevægelser i minuttet, og en hydrodynamisk effekt, der renser langs tandkødskanten og rundt om fyldningerne. Vores klare anbefaling til dem, der ønsker den mest effektive og skånsomme tandbørstning.
Mellemrum og fyldningskanter — afgørende pleje
Styrk mundens bakterieflora
PerioBalance mælkesyrebakterier
Genopretter en sund bakterieflora i munden, og støtter det naturlige forsvar mod sygdomsfremkaldende bakterier. En god tilføjelse til den daglige rutine for dem, der ønsker at styrke mundens eget immunforsvar.
ProlacSan Sugetabletter
Sugetabletter med et højt indhold af mælkesyrebakterier (probiotika), der understøtter et sundt oralt miljø ved at overtage pladsen for de usunde bakterier. Der findes en række videnskabelige undersøgelser, der konkluderer, at den specifikke type mælkesyrebakterier har en positiv effekt på tandkødet. En enkelt tablet dagligt kan tilføre mælkesyrebakterier svarende til 100 liter yoghurt. Ofte stillede spørgsmål om dødsspiralen
Hvad er dødsspiralen for tænder?
Dødsspiralen beskriver den kædereaktion, der starter første gang en tand bores i. Fyldningen svækker tanden, gør den sværere at holde ren, og øger risikoen for sekundær caries. Næste fyldning er større — og processen kan fortsætte med rodbehandling, krone og i sidste ende potentielt tandtab.
Kan dødsspiralen forebygges?
Ja — i høj grad. Dødsspiralen starter altid med plak. Hvis plakken fjernes effektivt og konsekvent hver dag, reduceres risikoen for caries og sekundær caries markant. Regelmæssige tjek hos en tandplejer betyder desuden, at begyndende problemer opdages tidligt, inden de kræver indgreb.
Kan dødsspiralen brydes, hvis den allerede er i gang?
Ja — men det kræver en aktiv indsats. Forbedret mundhygiejne, brug af plaktabletter til at identificere problematiske steder, og regelmæssige tjek er de vigtigste tiltag. Jo tidligere man handler, jo mere kan bevares.
Hvad er sekundær caries?
Sekundær caries er den type caries, der opstår i overgangen mellem en eksisterende fyldning og tanden. Det er den hyppigste årsag til, at fyldninger skal laves om — og det er det første trin i dødsspiralen.
Hvorfor virker tandtråd ikke godt nok ved fyldninger?
Tandtråd er effektivt på glatte, intakte tandoverflader — men fyldningskanter er ujævne og har mikrosprækker, som tandtråden ikke kan nå ind i. Mellemrumsbørster i den rigtige størrelse er langt mere effektive til at holde disse steder rene.
Er en dyr el-tandbørste bedre?
Ikke nødvendigvis. Det vigtigste er at du bruger den korrekt og konsekvent. En sonisk el-tandbørste er generelt at foretrække frem for oscillerende, fordi den hydrodynamiske effekt renser langs tandkødskanten og rundt om fyldninger — men den hjælper ikke, hvis teknikken er forkert, eller tandbørstningen springes over.
Usikker på hvad du har brug for?
Liselotte giver gratis og personlig rådgivning — både før og efter køb.






