Tandpasta (15 varer)

Tilføjer til indkøbskurvenVaren blev lagt i indkøbskurven.
Indlæser
EKULF Pure Shine Whitening Tandpasta - 75ml.
Biorepair PLUS Pro White - 75m.
MiljøMiljø
Humble Naturlig tandpasta - whitening
Be you tandpasta - Rising Star Bergamot + Grapefruit
Black Is White tandpasta
GUM - Tandpasta - Original White - mod misfarvninger
Be You tandpasta - Daydream Blackberry + Licorice
Be You tandpasta - Candy Lover Watermelon
Whitening - Alt hvad du har brug for
Be You tandpasta - Explorer Apple + Aloe
Be You tandpasta - Challenger Gintonic + Persimmon
Be You tandpasta - Pure Happiness Peach + Abricot
EKULF Shine Snus & Tobac Tandpasta - 75ml.
Parodontax Complete Protection Whitening - 75ml
Rød Parodol Tandpasta - 75 ml.

Tandplejer

Få et hvidere smil med whitening tandpasta fra Den Glade Mund

Hos Den Glade Mund tror vi på, at et sundt smil kan fremme livskvaliteten. Vi ved også, at mange af os drømmer om hvidere tænder. Derfor har vi samlet et nøje udvalgt sortiment af whitening tandpasta, der kan hjælpe dig med at opnå et lysere, og mere strålende smil, på en skånsom og effektiv måde.

Vores autoriserede tandplejer guider dig her gennem de bedste løsninger, så du kan træffe et informeret valg, der passer til netop dine behov.

Whitening tandpasta er en populær løsning for dem, der ønsker at reducere misfarvninger på tænderne - ofte forårsaget af kaffe, te, rødvin eller rygning.
Vores udvalg fokuserer på produkter, der ikke kun gør tænderne hvidere, men også beskytter dine tænder og dit tandkød, og vi lægger altid vægt på reelle resultater, frem for blot smarte markedsføringsbudskaber.

Hvad er whitening tandpasta, og hvordan virker det?

Whitening tandpasta er specielt formuleret til at fjerne overfladiske misfarvninger på tænderne, hvilket får dem til at fremstå lysere og hvidere. Disse tandpastaer arbejder på flere måder:

  1. Aktive stoffer
    Som målrettet nedbryder, opløser og forebygger misfarvninger, og nogle indeholder også en speciel type kalk, som gør emaljen mere glat og skinnende, så den kommer til at fremstå lysere.
    Enkelte tandpastaer indeholder hydrogenproxid – det samme stof som bruges ved en professionel tandblegning, dog er koncentrationen i tandpasta markant lavere.
    Tandpastaer som er EU mærket, må højst indeholde 0,1% hydrogenperoxid, da højere koncentrationer kan skade (ætse) emaljen.
  2. Slibemidler
    Tilsættes for at gøre det lettere at børste pletter og misfarvninger væk.
    Til følsomme tænder, bør man vælge en tandpasta med et lavt indhold af slibemiddel.

Effekten af whitening tandpasta er gradvis. Du vil ikke opleve en dramatisk ændring, som med en professionel tandblegning, men en mærkbar lysning af tænderne over tid ved regelmæssig brug.
En tandpasta med whitening-effekt er også en ideel løsning til at vedligeholde farven efter en professionel behandling.

Kvinde med hvide tænder

Tandplejerens 7 råd til valg af tandpasta med whitening effekt

Som autoriseret tandplejer hos Den Glade Mund, er det min mission at give dig den bedste vejledning. Her er mine 7 gode råd til, hvordan du vælger den rette tandpasta med whitening effekt, og hvordan du bruger den mest optimalt:

  1. Vælg én med CE-mærket
    Så sikrer du dig, at den ikke indeholder for meget hydrogenperoxid eller andre potentielt skadelige stoffer.

  2. Undgå slid
    Børst tænder omhyggeligt to gange dagligt – hyppigere tandbørstning kan slide emaljen.
    Brug to minutter hver gang – og ikke mere end det, og brug en blød tandbørste – så undgår du unødigt slid.
  1. Pas på syre
    Begræns syreholdige drikke- og fødevarer, da syren kan være med til at gøre emaljen tyndere, så tænderne fremstår mørkere.

  2. Vær tålmodig
    Whitening tandpasta virker gradvist. Forvent ikke øjeblikkelige resultater, men bliv ved med regelmæssig brug i flere uger for at se en effekt.

  3. Kombiner med god mundhygiejne
    Whitening tandpasta er et supplement til en god mundhygiejnerutine, ikke en erstatning. Brug altid mellemrumsbørster eller tandtråd.

  4. Opnå den mest optimale effekt
    Vær opmærksom på, at selv tynde belægninger kan begrænse effekten. Derfor kan det være en fordel at starte med ny-rensede tænder.

  5. Regelmæssige tandrensninger
    Tandplejeren kan polere evt. belægninger væk, som du ikke selv kan fjerne.

Special pakke mod misfarvninger

Hvorfor vores autoriserede tandplejer har udvalgt netop disse whitening tandpastaer

Udvalget af whitening-tandpastaer på denne side er baseret på en tandplejefaglig vurdering af, hvad der reelt virker – og hvad der er skånsomt for tænder og tandkød.
Ikke alle produkter, der markedsføres som whitening-tandpasta, har en realistisk effekt, og mange kan på sigt belaste emaljen unødigt.

Derfor er disse whitening-tandpastaer udvalgt med fokus på fagligt underbyggede principper og ingredienser, der er kendt for at kunne reducere overfladiske misfarvninger, samtidig med at emaljen skånes.

Whitening med fokus på emaljens sundhed

De fleste misfarvninger på tænderne skyldes ydre påvirkninger så som kaffe, te, rødvin, tobak og belægninger. I disse tilfælde er det sjældent nødvendigt at anvende aggressive blegemidler.

Vores udvalgte whitening-tandpastaer arbejder i stedet med:

  • fjernelse af overfladiske misfarvninger
  • skånsom polering af tandoverfladen
  • forbedret lysrefleksion (optisk hvidere tænder)
  • forebyggelse af nye belægninger

Effekt frem for markedsføring

Markedet for whitening-tandpastaer er præget af store løfter og begrænset faglig dokumentation.
I vores udvalg er tandpastaer fravalgt, hvis:

  • whitening-effekten ikke er reel
  • slibemidlet er aggressivt
  • formuleringen kan øge risikoen for slid eller tandfølsomhed

I stedet er der fokus på tandpastaer der realistisk kan bidrage til et lysere udseende, herunder:

  • milde polerende partikler til skånsom pletfjernelse
  • ingredienser, der hæmmer belægninger og biofilm
  • komponenter, der gør overfladen glattere og mere lysreflekterende
  • emaljestyrkende stoffer, der understøtter tandsundheden

Skånsom whitening – også for tandkødet

Whitening bør aldrig ske på bekostning af tandkødets sundhed.
Mange aggressive whitening-produkter kan føre til irritation, følsomhed og øget slid.
Derfor er vores udvalgte tandpastaer kendetegnet ved, at de:

  • er egnede til daglig brug
  • er skånsomme mod både tænder og tandkød
  • understøtter en sund mundflora

Realistiske forventninger giver det bedste resultat

Det er vigtigt at have realistiske forventninger til, hvad en whitening-tandpasta kan gøre.
Whitening-tandpastaer kan ikke altid give den samme effekt som en professionel tandblegning.

Til gengæld kan de:

  • fjerne misfarvninger, der gør tænderne mørkere end nødvendigt
  • bevare et lysere udseende efter tandrensning eller tandblegning
  • bidrage til en mere ensartet og naturlig tandfarve

De er derfor velegnede til personer, der ønsker:

  • et lysere smil på en skånsom måde
  • vedligeholdelse af tandfarven i hverdagen
  • fokus på forebyggelse frem for behandling

Det faglige princip bag udvalget

Disse whitening-tandpastaer er udvalgt, fordi de:

  • har en realistisk og fagligt forsvarlig whitening-effekt
  • er skånsomme mod emalje og tandkød
  • kan indgå i den daglige mundpleje
  • understøtter forebyggelse og langsigtet tandsundhed

Målet er ikke blot et lysere smil her og nu, men sunde tænder på lang sigt.

Tandbørstning

Hemmeligheden bag, hvordan tænder kan blive hvidere

Hvis du gerne vil have hvidere tænder, så er det vigtigt du ved, at ingen tandpasta (eller tandblegning hos tandlægen) kan gøre dine tænder hvidere, end de oprindelig var dengang de kom frem.

Så du kan ikke ændre på dine tænders grundlæggende farve, lige meget hvad du gør.
Men du kan fjerne de misfarvninger, som har indlejret sig i den yderste del af emaljen, ved hjælp af Whitening produkter.

Misfarvninger kommer helt naturligt fra det du har spist og drukket gennem livet, og det er lige præcis de misfarvninger som vores Whitening tandpastaer kan modvirke.

Tandens oprindelige farve kommer inde fra. Det der afgør en tands grundlæggende farve, er tandbenets (dentinens) farve. Nogle mennesker har naturligt meget lyse tænder, og andre har lidt mørke tænder.
Derfor kan diverse whitening produkter og kliniske tandblegninger ikke ændre på tændernes oprindelige farve.

Vores Whitening tandpastaer omfatter blandt andet:

EKULF Pure Shine – Naturlig glød og skånsom whitening

EKULF Pure Shine tandpasta er designet til at give dig et naturligt strålende smil.
Denne tandpasta fokuserer på at genoprette tændernes naturlige hvidhed ved skånsomt at fjerne overfladiske misfarvninger. Den er formuleret med en unik kombination af ingredienser, der renser effektivt uden at være for slibende.
Med EKULF Pure Shine får du en frisk fornemmelse og et gradvist lysere smil, samtidig med at din emalje beskyttes.

Vi anbefaler EKULF Pure Shine til dig, der søger en mild, men effektiv løsning til daglig brug, der bevarer din mundsundhed. Den er velegnet til dem, der ønsker at modvirke misfarvninger fra kaffe, te og andre daglige synder.

The Humble Co. Whitening – Bæredygtig pleje for et lysere smil

For dig, der vægter både effekt og bæredygtighed, er The Humble Co. Whitening tandpasta et fremragende valg. Som en del af vores fokus på The Humble Co. produkter, tilbyder denne tandpasta en skånsom lysnende effekt baseret på naturlige ingredienser.

Den er formuleret med aktive stoffer, der hjælper med at fjerne pletter og genskabe tændernes naturlige hvidhed, uden at gå på kompromis med miljøet eller dyrevelfærd – den er nemlig både certificeret vegansk, økologisk og cruelty free.
The Humble Co. Whitening indeholder fluor, og er fri for unødvendige tilsætningsstoffer, hvilket gør den til et trygt og ansvarligt valg.

Marvis Whitening – Italiensk elegance og effektiv whitening

Ønsker du en tandpasta, der kombinerer luksus og friskhed? Så er Marvis Whitening et oplagt valg. Marvis er kendt for sine unikke smagsoplevelser og elegante design.
Denne tandpasta indeholder en avanceret formel, der skånsomt, men effektivt fjerner misfarvninger forårsaget af kaffe, te og rygning, og hjælper med at genskabe tændernes naturlige hvidhed.
Marvis Whitening efterlader munden ren og frisk med en langvarig fornemmelse.

Vælg Marvis, hvis du ønsker at gøre din daglige mundpleje til en mere eksklusiv oplevelse, samtidig med at du arbejder mod et lysere smil.

Curaprox Black Is White – Aktive ingredienser målrettet et strålende smil

Curaprox Black Is White tandpastaen benytter sig bl.a. af kombinationen af de to aktive stoffer:
aktivt kul som binder farvestofferne så de bliver nemmere at børste væk, og mikro Hydroxyapatite som udfylder mikroskopiske ujævnheder, gør overfladen glattere, og øger lysreflekteringen (optisk effekt).    

Hvad bør du overveje, når du vælger din whitening tandpasta?

Valget af den rette tandpasta med whitening effekt kan virke uoverskueligt, så her er nogle faktorer, som du bør overveje:

Sikkerhed

Vælg altid en tandpasta som er CE-mærket. Det er din garanti for at den overholder EU´s krav om hvilke former for whitening stoffer der er tilladte.

Slibemidler og RDA-værdi

Langt de fleste tandpastaer indeholder en form for slibemiddel for at fjerne plak og pletter.
Nogle whitening-tandpastaer har en høj koncentration af disse.
RDA-værdien (Relative Dentin Abrasivity) angiver, hvor slibende en tandpasta er.
Jo lavere RDA-værdi, jo mindre slibende er tandpastaen.

Hos Den Glade Mund finder du udelukkende tandpastaer som både er CE-mærket, og har en lav til mellem RDA.

Resultater og forventninger

Det er vigtigt at have realistiske forventninger. Whitening tandpasta kan fjerne overfladiske misfarvninger og lysne tænderne med op til et par nuancer.
For mere dramatiske resultater kan en professionel tandblegning være nødvendig.
Dog er en god tandpasta med whitening effekt en fremragende måde at vedligeholde resultaterne på.

Du er altid velkommen til at kontakte vores tandplejer Liselotte på lotte@denglademund.dk eller tlf. 61761550, hvis du har brug for en mere personlig rådgivning.

 

 

Whitening tandpasta

FAQ spørgsmål:

Hvorfor bliver mine tænder mørkere?

Emaljen ser glat ud med det blotte øje, men det er den i virkeligheden ikke.
Så de farvede molekyler fra det vi drikker og spiser, ophober sig med årene, i de mikroskopiske ujævnheder, og får tænderne til at fremstå mørkere.

Skal jeg vælge en Whitening tandpasta, eller en tandblegning hos tandlægen?

En tandblegning hos tandlægen er både en skrap og dyr omgang, og så har den også en kortvarig effekt. Vi anbefaler derfor at du starter med at få foretaget en tandrensning, og efterfølgende bruger whitening tandpastaer, da det for mange mennesker er fuldt ud tilstrækkeligt.

Kan whitening tandpasta give mig lige så hvide tænder som professionel blegning?

Det afhænger af, hvor dybt misfarvningerne har sat sig fast. Som årene går, kan farvestofferne trænge længere ind i emaljens overflade, så det kan være nødvendigt med en professionel tandblegning, der går lidt dybere ind.
Whitening tandpasta virker ved at fjerne overfladiske misfarvninger og lysne tænderne gradvist.
Så det afhænger af hvor omfattende det er.  

Hvor ofte skal jeg bruge whitening tandpasta?

Whitening tandpastaer er beregnet til daglig brug, to gange om dagen, ligesom almindelig tandpasta.  Regelmæssig vedvarende brug giver de bedste resultater.

Hvor lang tid tager det at se resultater med tandpasta whitening?

Resultaterne varierer fra person til person og afhænger af udgangspunktet samt den valgte tandpasta. Typisk kan du begynde at se en forskel efter 2-4 ugers regelmæssig brug. Fuld effekt opnås ofte efter 6-8 uger. Husk, at det er en gradvis proces, og det kræver tålmodighed.

Virker whitening tandpasta på alle slags tænder?

Hvis misfarvninger i emaljen er årsagen til mørkere tænder, så ja.
Hvis årsagen derimod skyldes tandens naturlige farve, så nej.
Det gælder også hvis emaljen er blevet tyndere med årene p.ga. slid/ syrepåvirkninger.

Tilbage til toppen