Paradentose øger indholdet af ”det lede” kolesterol og triglycerider i blodet, og nedsætter mængden af det gode kolesterol.
Mange undersøgelser viser at betændelse i munden, og især paradentose, øger risikoen for åreforsnævring i halspulsåren og hjertet.
Når man har en infektion i tandkødet har bakterierne fri adgang til blodbanen. Forskerne mener at bakterierne skaber infektion i kranspulsårerne, og derved forsnævringen.
Hvis man har hjertesygdom, har kunstig hjerteklap eller pacemaker, så overfladen i hjertet ikke er helt glat, kan bakterierne fra munden sætte sig fast og forårsage betændelse i hjertet (endocarditis).
Hvis du vil undgå infektioner i munden, og paradentose er det altafgørende hvordan du børster dine tænder, og holder mellemrummene rene.
|