Ikke for at afskrække, men blot lidt tankevækkende information fra en tandplejer om, hvorfor daglig forebyggelse er så vigtig.
Processen fra en tand bliver boret i første gang, til den til sidst ender med at dø og/eller blive trukket ud.
Første gang en tand bliver boret i fjernes også en del af det sunde tandvæv. Det kan ikke undgås.
Nerven i tanden bliver udsat for en ekstrem påvirkning. Du er bedøvet, så du registrerer det heldigvis ikke, men det gør nerven.
Hvis der bagefter er en lille kant eller sprække mellem tand og fyldningen, kan der gemme sig plak. Og det er ikke sjældent det sker.
De fleste fyldninger bliver lavet ”mellem tænderne”, som gør det endnu sværere at holde overgangen mellem tand og fyldning ren. Tandtråd er kun effektiv på glatte flader.
Så når en fyldning laves om, skyldes det typisk ”sekundær caries”, som betyder caries i overgangen mellem tand og fyldning.
Og så skal tanden bores igen. Der fjernes sundt tandvæv igen, og nerven belastes igen.
Og sådan kan det fortsætte gennem mange år.
En tand kan blive så udhulet til sidst, at den knækker.
En tand kan knække så dybt, at den ikke kan reddes og må trækkes ud.
Nogen gange overlever nerven ikke alle boringerne, og ender med at dø. Så skal tanden rodbehandles, og så er den for alvor svækket, med stor risiko for at knække. Så borer man tanden ned til en lille stub, og sætter en krone på.
Og så har man udfordringen med, at nu er der så kommet en kant hele vejen rundt om tanden, som skal holdes ren.
Overgangen mellem tand og tandkød er det sværeste sted at holde rent, og det er lige præcis der hvor kronekanten er.
En del rodbehandlede tænder får abcesser (bylder) ved rodspidsen, så man er nødt til at skære hul i knoglen, og operere.
Det kan også ende med at gå galt, så tanden skal trækkes ud.
Så pas godt på jeres og andres tænder.
|