Kender du dødsspiralen?

Processen fra en tand bliver boret i første gang, til den til sidst ender med at dø eller blive trukket ud.

Første gang en tand bliver boret i fjernes også en del af det sunde tandvæv. Det kan ikke undgås.

Og nerven i tanden bliver udsat for en ekstrem påvirkning.

Du er bedøvet, så du registrerer det heldigvis ikke, men det gør nerven.

Hvis der bagefter er en lille kant eller sprække mellem tand og fyldning, kan der gemme sig plak.

Og det er ikke sjældent det sker. De fleste fyldninger bliver lavet ”mellem tænderne”, som gør det endnu sværere at holde overgangen mellem tand og fyldning ren. Tandtråd er kun effektiv på glatte flader.

Så når en fyldning laves om, skyldes det typisk ”sekundær caries”, som betyder caries i overgangen mellem tand og fyldning. 

Og så skal tanden bores igen. Der fjernes sundt tandvæv igen, og nerven belastes igen.

Og sådan kan det fortsætte gennem mange år.

En tand kan blive så udhulet til sidst, at den knækker.

Nogen gange overlever nerven ikke, og ender med at dø. Og så skal tanden rodbehandles.

En rodbehandlet (død) tand er mere porøs.

Og så er den for alvor svækket, med stor risiko for at knække.

Så derfor borer man tanden ned til en lille stub, og sætter en krone på.

Og så har man udfordringen med, at nu er der kommet en kant hele vejen rundt om tanden, som skal holdes ren. Overgangen mellem tand og tandkød er det sværeste sted at holde rent, og det er lige præcis der hvor kronekanten er.

En udboret tand kan knække så dybt, at den ikke kan reddes og må trækkes ud.

Mange rodbehandlede tænder ender med at få abcesser (bylder) ved rodspidsen, hvor man er nødt til at skære hul i knoglen, og operere. Det kan også ende med at gå galt, så tanden skal trækkes ud.

Hos Den glade mund vil vi så gerne hjælpe dig med at bevare dine tænder intakte hele livet.

Anbefalede produkter

TePe tandbørste Select Compact Be You tandpasta - Explorer Apple + Aloe Remineraliserende GC Toothmousse Recaldent GUM Soft-picks tandstikker