Forebyg lungebetændelse
Lungebetændelse kan skyldes at bakterier fra munden når ned i lungerne.
Og den type lungebetændelse er mere udbredt end de fleste tror.
Tilstanden kaldes aspirations pneumoni, da men utilsigtet kommer til at inhalere bakterier fra munden.
Årsagen til at bakterierne når helt ned i lungerne, skyldes fejlsynkning, som kan opdeles i to kategorier:
Silent aspiration – fejlsynkning i en så mild grad, at det ikke er sikkert at man registrerer det.
Dysfagi – fejlsynkning som medfører ubehag i mere eller mindre grad. Inklusiv dem som ofte får noget galt i halsen.
En god mundhygiejne kan derfor være med til at forebygge lungebetændelse
Vi har over 700 forskellige typer bakterier i munden, som er en del af vores immunforsvar.
De hjælper os med at opretholde en god (tand)sundhed, så længe de lever i en fredelig harmoni.
Udfordringen med lungebetændelse, og diverse tandsygdomme, opstår først, når bakterierne får lov til at danne plak.
Hvad er plak?
Hvis tænderne ikke bliver børstet ordentligt rene, kan der med tiden opbygges et lag af bakterier og andre materialer på tandoverfladen, kaldet plak.
Plak består af både levende og døde bakterier samt andre stoffer, som binder det hele sammen og skaber et miljø, der er ideelt for sygdomsfremkaldende bakterier.
Disse bakterier kan blandt andet forårsage huller i tænderne (karies) og tandkødssygdomme som tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose.
For at undgå plak og dermed relaterede tandproblemer, er det essentielt at børste tænderne grundigt hver gang, og også rengøre mellemrummene.
En daglig grundig plak fjernelse fjerner bakterierne, og nulstiller bakteriecyklussen, så bakterierne ikke får mulighed for at etablere sig, og forårsage skader over tid.
Hold plakken væk, nemt og enkelt!
1. Vælg de rigtige produkter
- Manuel tandbørste - vælg en tandbørste med mange bløde børstehår, og et børstehoved, der ikke er for stort til din mund.
- Eltandbørste - vælg en som renser med soniske vibrationer.
De traditionelle roterende eltandbørster har en tendens til at slide på tænder og tandkød. Derudover, så kræver en roterende eltandbørste at man er opmærksom på tændernes rundinger, for at man får børstet helt rent.
Derfor anbefaler vores tandplejer, at man vælger en sonisk eltandbørste, da den ikke roterer, og den er nemmere at bruge, da man blot skal lade den følge tandkødskanten. - Tandtråd - er mest velegnet til unge mennesker, da deres tandkød typisk fylder mellemrummene ud.
- Soft Picks - er små tandstikkere med gummidutter på, som passer til de fleste mellemrum.
- Mellemrumsbørster - er det mest effektive at bruge, og de findes i mange størrelser, så man kan vælge den/dem, der passer bedst.
Så mellemrumsbørster passer både til de mindste, og de største mellemrum.
Anbefalede produkter til tandbørstning:

Curaprox 5460 tandbørste
Har op til 10 gange flere bløde børstehår, end andre tandbørster, hvilket giver en mere
effektiv plak fjernelse.

GUM Technique Pro tandbørste
Med koniske børstehår i 2 niveauer, som gør, at den nemmere kommer ind i
fordybninger og ujævnheder.
2. Brug produkterne på den rigtige måde
- Manuel tandbørste - vær systematisk, børst med små cirkler, og hav fokus på tandkødskanten.
Børst inder- og ydersiden for sig, og husk at børste bag om de bagerste tænder. - Sonisk eltandbørste – placer den så den dækker tandkødskanten, og før den langsomt hele vejen rundt.
Den gør alt arbejdet, så du ikke behøver at børste med små cirkler. - Roterende eltandbørste – vær opmærksom på, ikke at trykke for hårdt. Og også at følge tændernes rundinger, så den når ind ved mellemrummene. Det vil sige, at du skal børste hver tand for sig.
- Tandtråd - det er vigtigt at man lader tandtråden skrabe op og ned af hver tand, i alle mellemrum.
Tandtråd bruges 1 gang om dagen. - Soft Picks Pro – har en buet form, som giver en mere effektiv rensning. Lad buen pege op ad i overmunden, og ned ad i undermunden. Soft Picks bruges 1 gang dagligt.
- Mellemrumsbørster – den rigtige størrelse giver en mærkbar modstand.
Kør den frem og tilbage et par gange i hvert mellemrum. Mellemrumsbørster bruges også 1 gang dagligt.

Anbefalede produkter til mellemrummene:

Oral-B Glide Floss Picks
Holdbar tandtråd på et greb, der gør det meget nemmere at rense mellemrummene.

GUM Soft Picks Pro
Fleksible og nemme at bruge, og de kan bruges flere gange.
De fleste mennesker kan nøjes med 1 størrelse.
Gør du det godt nok?
Tjek jævnligt, om du får børstet helt rent, og renset mellemrummene godt nok.
Plak har samme farve som tænderne, så det det kan være svært at se om der sidder plak. Men der findes heldigvis det man kalder for sladrepiller, som gør plakken synlig.
Du bør også tjekke dit tandkød jævnligt. Er der blødning, rødme, ømhed, hævelse? Så er det tegn på tandkødsbetændelse, som opstår hvis plakken ikke bliver fjernet godt nok.
Vores tandplejer anbefaler generelt, at man bruger en tandpasta med et lavt indhold af klorhexidin, som gør det er nemmere at holde plakken væk.
Vær opmærksom på:
Dysfagi er ikke en sygdom, men et symptom. Og listen med årsager er så lang, at de fleste ældre mennesker på et tidspunkt kan blive ramt. De typiske symptomer er:
- hoste under og efter måltiderne
- hyppige lungebetændelser
- smerter ved synkning
- utilsigtet vægttab
- ændret stemme under og efter måltider
- hyppige feber episoder
- lang tid om at synke en mundfuld
- maden samler sig i kinderne
- rallende vejrtrækning
- savler
- spytter maden ud
- kvælningsfornemmelse
- opkastning under måltidet
Er du i risikogruppen?
Som sagt, så kan fejlsynkning være så mild, at man ikke lægger mærke til det.
Derfor er det vigtigt at have en god daglig mundplejerutine. Så er man også bedre stillet, hvis man af den ene eller anden årsag, på et tidspunkt bliver ramt af dysfagi.
Dysfagi, eller synkebesvær, kan ramme både børn og voksne, og det ses ofte hos patienter med forskellige medicinske tilstande og diagnoser, særligt i den ældre befolkning.
Dysfagi er ikke en selvstændig sygdom, men et symptom på en række sygdomme og tilstande, der påvirker evnen til at synke sikkert.
Dysfagi ses ofte hos personer med neurologiske sygdomme som apopleksi (blodprop i hjernen), traumatisk hjerneskade, Parkinsons sygdom, Multipel Sklerose (MS), Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS), og rygmarvsskader. Neuromuskulære sygdomme som Cerebral Parese (CP) samt udviklingshæmning og demens kan også føre til synkebesvær.
Andre medicinske tilstande, der kan forårsage dysfagi, inkluderer hoved-hals kræft, senfølger af kræftbehandling, halsbrand og sure opstød, samt kroniske lungesygdomme som KOL.
Dysfagi kan også opstå som følge af aldersrelateret muskelsvækkelse. Med alderen mister kroppen muskelmasse og styrke, hvilket kan gøre det svært at synke, og føre til skrøbelighed.
