Sådan bruger du en tandstikker korrekt

En tandstikker er rigtig god til at fjerne rester efter et måltid med.

Men da den er hård, kan man nemt komme til at skade tænder og tandkød, hvis man kommer til at lægge for mange kræfter i.

Hvis man masserer tandkødet for hårdt og for ofte, begynder det at trække sig tilbage.

Knoglen længere nede hvor tanden sidder fast, følger med og forsvinder lige så langsomt.

Man kan også komme til at slide på tænderne.

Så brug den med omhu, og undgå at lægge for mange kræfter i.

Hvis du bruger den fordi det føles rart at massere tandkødet, bør du bruge en mellemrumsbørste i stedet for. Og især hvis det af og til bløder (se mere længere nede).

En tandstikker er ikke så god til at fjerne plak (bakteriebelægninger) med.

Men den er fremragende til at fjerne synlige madrester med, eller hvis der sidder noget i klemme mellem tænderne.

Hvorfor føles det rart at massere tandkødet?

Hvis det føles rart at massere tandkødet, er det som regel fordi der er betændelse i tandkødet.

Lidt ligesom et sår der klør.

Et sundt tandkød har ikke brug for at blive masseret med andet end en børste (tandbørste/ mellemrumsbørste)

Hvorfor bløder det når jeg bruger en tandstikker?

Når tandkødet bløder er det tegn på tandkødsbetændelse.

En mellemrumsbørste fjerner de skjulte bakteriebelægninger, som er årsagen til betændelsen.

Det vil bløde de første gange du bruger en mellemrumsbørste, men det viser bare at du er på rette vej.

Efter et par dage stopper blødningen, fordi tandkødet er blevet sundt.

Anbefalede produkter

 Colgate tandstikker
 Bedste bambus tandstikker